The CityGirl

'Always be yourself. Unless you can be a Unicorn. Then always be a Unicorn.'

Diagnose: Du er en gammel sur mand

Efter min festlige weekend, med hygge på Frederiksberg og smerter i mave der mest af alt gav mig indtryk af, at visse organer i min krop helst ville finde en anden krop at bo i, tog jeg op til min læge i morges.
Vi havde jo i forvejen en date med at tage blodprøver, og jeg glædede mig ligefrem til at smide flere beviser på bordet – sådan lidt
Ha! Jeg havde ret, og det havde du ikke, for jeg har været ved at dø hele weekenden!

Så mens hun tappede blod fortalte jeg anekdoterne om weekenden, men hun var helt kyskold, og konstaterede meget hurtigt at det lød som om at jeg havde gang i lidt for meget mavesyre.
Den udmelding var jeg ikke forberedt på, så jeg blev lidt tavs, men spurgte spagt.
“Altså…. stadiet inden mavesår?”
“Ja, det kan det sagtens udvikle sig til” svarede hun, mens hun stadig flittigt tappede det ene glas blod efter det andet.
“Men…. er det ikke kun gamle sure mænd som er stressede der har det?! Jeg er ikke stresset! Jeg har det fint!” svarede jeg, måske en anelse for stresset og skingert.
“Det er den gamle opfattelse. Alle kan få det. Det kan også komme af for meget kaffe…” svarede hun mens hun hev nålen ud og smilede skælmsk til mig.

Jeg kiggede ned i gulvet. Magtede ikke at gå ind i en kaffe-diskussion med hende, som ville ende med at hun ville fratage mig min kaffe. Vi havde i forvejen allerede diskuteret om jeg spiste ordentligt, hvilket virkede svært at få hende overbevist om, at jeg faktisk gjorde.

Bagefter kunne jeg så sidde ude i venteværelset sammen med nazi lægesekretær og drikke litervis af vand, for at aflevere en urinprøve – og føle at min læge straffede mig. Primært fordi jeg ikke har så meget at tale med nazi lægesekretær om,  sekundært fordi jeg åbenbart havde så meget præstationsangst, at der skulle en hel liter vand til at give tre dråber i en kop – og nazi lægesekretær lød næsten skuffet da hun fortalte mig at prøven var helt fin.

Mens jeg gik hjem forsøgte jeg at forlige mig med diagnosen om, at jeg er en gammel sur mand, og synes ikke rigtig at den passer på mig. Så i trods købte jeg en coffee to go, og sidder nu og leger fornægtelsenslegen med at den da overhovedet ikke har gjort ondt værre nede i maven!
Må hellere skynde mig ned på apoteket og få de nye drugs, for ‘Nobody puts Baby in a corner’, og ingen skal tage min kaffe fra mig!

Previous

Fucking Frederiksberg XVI: Du er ikke gravid

Next

Mavesårspigen og Apotekeren

10 Comments

  1. Men var der ikke noget med, at du fandt ud af du var i midtlivskrise fornylig? Og da undrede du dig, fordi du mente at det var noget der kun ramte mænd?

    Har du overvejet, om du i virkeligheden er en mand? Og du måske bare er kommet igennem den der krise ret hurtigt, og nu bare er en sur gammel, mand?

    Måske du skulle få lægen til at checke dine kromosomer? For det ville jo forklare nogle ting – det tror jeg også din læge vil synes!

    • The CityGirl

      Midtlivskrisen er jo lang tid siden – og hvis jeg skulle være en mand, så ville der virkelig være rod i anatomien! Er nu også ret sikker at de mænd der har haft æren af at være tæt på mig, er ret enige om at jeg er kvinde – anatomisk set i hvert fald.

  2. Jeg tror også hun er en mand, det kan også forklare den mystiske passion for Liverpool FC.

    • The CityGirl

      Hvad er der galt med Liverpool? You’ll never walk alone ;-)

      • Jens Rasmussen

        Kære CG

        Hvor skal jeg næsten starte med at forklare dig om hvad der er galt med Liverpool FC … :)

        Først og fremmest de er ikke Arsenal FC og det er vel egentlig grunde nok :)

        “One-Nil to the Arsenal”

        Mvh Jens

  3. YNWA Justice for the 96 all the way.

  4. OK! Det der med at fratage dig kaffen, det er simpelthen under bæltestedet om jeg så må sige! jeg planlægger mine ferier efter at der skal være godt med kaffe to-go steder og kunne da overhovedet ikke leve uden kaffe. (Omend jeg dog er lidt kræsen mht kaffe og derfor kun drikker en eller to gode kopper kaffe om dagen)

    • The CityGirl

      Enig! Hellere 1-2 gode kopper kaffe, end ti dårlige!
      Og det er egentlig også derfor heller ikke drikker så meget kaffe, da den på arbejde nærmest er udrikkelig. Men hvis jeg skulle undvære min obligatoriske gode to-go om morgenen, så er jeg ikke sikker på at jeg ville overleve.

      Hun fratog mig heldigvis ikke kaffen, men kunne mærke hvor det bar hen ad…

  5. Spiren

    Velkommen i klubben af gamle, (mave)sure mænd – din stakkel! =(

    • The CityGirl

      Tak for velkomsten i klubben, selvom jeg synes det er en nederen klub :-(

Comments are closed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén