Tricket med den halve lagkage

Siden jeg tirsdag spiste hele den halve lagkage der var blevet stillet i mit køleskab aftenen før, har jeg haft lidt abstinenser – for jeg skal være helt ærlig her; jeg fucking elsker lagkage! Det er en spise der bare passer til alt; formidabel som morgenmad, god til snack og rar som dessert.

Men det var jo kun en halv lagkage, hvilket for det første fik mig til at overveje hvor den anden halvdel var, og for det andet om min mor langt om længe havde tilegnet sig spidskompetencerne indenfor lagkage-tilberedning; at kunne lave halve lagkager.

Jeg må konkludere, at det har hun ikke; lagkagen ser ud til at være skåret over:

hvilket kun efterlader mig en kende fornærmet over at den anden halvdel er blevet spist af nogle andre (formentlig min mor og far).

Men jeg kan heller ikke lade være med at tænke på tricket med den halve lagkage, som min mormor udførte til UG med kryds og slange. Hver gang man blev passet af hende, lavede hun lagkage til dessert (totalt godt fast menupunkt!), men hun lavede halve lagkager, hvilket efterlod mig helt mystificeret mange år af min barndom. For lagkager plejer jo at være hele og helt runde, så hvordan kunne hun lave en halv uden at den var skåret over??

Jeg syntes det var megasejt at hun kunne lave halve lagkager, omend det tog mig mange år før ti-øren faldt (to halve bunde og dermed en lidt fladere, men stadig god, lagkage) – og har siden tænkt, at hvis jeg nogensinde får børn, skal jeg være sådan en type der lige laver en halv lagkage.

Halve lagkager holder maks! Men kun hvis de er lavet halve, og ikke skåret over, så halvdelen mangler.

Fra samme skuffe:

  • Helt stille og rolig lagkage
  • Uartig og slem
  • Det er jo bare støv…
  • Snap back to reality
  • Flugten over plankeværket
  • 7 comments

      • The CityGirl

        Citronhalvmåner har jo ikke noget med kage at gøre; det er e-numre og krummer…

        Og noget af glasuren sad fast i det kagen kom i – derfor mangler der lidt…

    1. Spiren

      Uhmmm, lagkage! Godt at blive mindet om deres eksistens indimellem – skal til fødselsdag i morgen, og dér vil jeg da lige, vupti, trylle en (hel) lagkage med hen. Det vil både fødselaren og jeg selv sætte stor pris på… =P

      • The CityGirl

        Hvordan kan du glemme lagkage?? ;-)
        Men godt at høre at du er typen der lige tryller en lagkage frem, for som du selv siger; det er noget man sætter pris på ;-)

    2. Jens Rasmussen

      @leoparddrengen
      Citronhalvmåner fåes kun i en størrelse nemlig halv ellers er det jo bare en citronmåne … :)

    Post a comment

    You may use the following HTML:
    <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>