Spurven & Hvalen

4. februar 2010
By The CityGirl

Grundet denne uges tusinder af usikre faktorer, måtte jeg smide en enkelt sikker faktor ind i ligningen, og beordrede derfor en veninde hjem til mig i går aftes for at hjælpe mig med at drikke mig fuld. Det mislykkedes rimelig meget – ikke fordi vi ikke indtog velvoksne mængder af alkohol, men måske bare fordi de højere magter ikke mente at vi skulle være pivstive på en almindelig onsdag aften.

Selvom branderten udeblev var det ganske hyggeligt alligevel, og utrolig rart at sidde og tale om mere uvæsentlige og ligegyldige ting; eksempelvis mænd og sex. Og lige præcis dette emne kom til at fylde en del, da min veninde havde set noget fra det nye I seng med DR2, som jo angiveligt kan gøre enhver kedelig mand til fantastisk i sengen.
Problemet ved at give mænd manualer er bare, at de enten kaster dem bort med det samme, eller følger dem til punkt og prikke, og lidt til, så man ender med at føle sig som en Ikea reol der skal samles.

Min veninde fortalte om en stilling der åbenbart bliver betegnet som “Hvalen”, og umiddelbart synes jeg kun det ord gav grund til angst: Hvis en mand sagde til mig at vi skulle lave Hvalen ville jeg nok have mest lyst til at gå min vej. En hval er sgu et ret stort dyr man ikke skal føjte rundt med!

Ydermere kunne hun fortælle at der bliver opfordret til at slikke tæer og ører, hvilket igen fremdrog angst-reaktion hos mig. For hvis der er noget jeg virkelig ikke kan have, så er det tæer og fødder. Jeg kan jo dårligt nok holde ud at se på mine egne, og hvis der så var en mand der skulle slikke på dem, så ville jeg slet ikke kunne holde det ud! Og det der med at slikke i og på ører er jo bare virkelig irriterende ting som mænd tror er skæppeskønt, men som de bare bør stoppe asap.

Jeg blev nødt til at se med mine egne øjne hvad det der med Hvalen var, og den bliver også demonstreret meget fint. Og at kalde den Hvalen har nok mere med mænds selvtillid at gøre… Alligevel vil jeg foreslå at man omdøber den til noget giver færre associationer til Zoologisk museum og hvalkælderen.
Inden jeg lukkede ned for det lærte jeg også lige at der er noget der hedder Spurven, og at den er god i kombination med Hvalen.

Jeg håber ikke at der er for mange mænd der ser det her – eller i hvert fald ikke nogen som skal krydse min seng. Ikke fordi det ikke er fint med lidt råd og vejledning til dem (det er der jo mange der virkelig kan bruge!), men fordi mænd er så dårlige til at håndtere manualer.

Tags: , , , , , ,

4 Responses to “ Spurven & Hvalen ”

  1. Morfar on 4. februar 2010 at 19:15

    personligt er jeg til gode gamle skeletor.

  2. Tårnet on 5. februar 2010 at 11:47

    fantastisk program :) jeg er især vild med at man godt må tælle eller sige spurv, spurv, spurv HVAAAAAAAAALLLLL, spurv, spurv, spurv HVAAAAAL HVAAAL HVAAAAAAAAAAAAL imens. Det er jeg nemlig sikker på at det er det som damer vil ha!
    .
    ehh og det der med tæerne gemmer jeg altså også lige til en 7-8-9-10. date.
    .
    og nu er det ikke kun mænd, som har den ide at ørene er fantastiske steder at stikke en tunge ind.
    .
    og mænd er da gode til manualer! faktisk så gode at vi kun behøver læse halvdelen for så gætter vi os bare til resten;)

  3. The CityGirl on 5. februar 2010 at 11:55

    @Morfar: Naturligvis gør du det!

    @Tårnet: Ja, det er en meget god detalje at man gerne må tælle – personligt tror jeg at jeg ville knække sammen af grin, hvilket så ville umuliggøre sex. I hvert fald mens jeg grinede. Måske det alligevel er en god ting at gøre; man skal jo kunne grine i sengen! ;-)

    Hvis jeg nu siger til kvinderne at de skal lade være med at slikke i ørene, fortæller du det så til mændene? Så kan vi måske helt få det udryddet!

    Det sidste har jeg ingen kommentarer til!

  4. Morfar on 5. februar 2010 at 17:43

Leave a Reply



Kontakt

cph.citygirl@gmail.com

Tweet det

Arkiv