Jeg elsker at rejse, elsker at flyve og elsker at være i lufthavne med deres hektiske forventnings-buzz. Men jeg hader folk der ikke er rejsevante og folk der ikke tager hensyn.

Begge dele var der en del af i Københavns lufthavn, men det havde jeg også forventet på denne dag som jo egentlig er første rejsedag i vinterferien.

Allerede på vej derud i metroen havde jeg besluttet at jeg ikke skulle shoppe noget som helst derude, men efter at være blevet checket ind hurtigere end jeg kunne nå at opfatte, samtidig med at Kat ringede for at spilde Feliz Navidad, havde jeg pludselig uendelig meget tid tilovers.

Jeg startede med at købe en kop kaffe (dagens første og ekstremt tiltrængte!) og tænkte at jeg kunne gå udenfor og ryge mig skæv og dårlig i smøger. Projekter mislykkedes totalt da jeg var nødt til at kapitulere efter en halv smøg fordi det er så motherfucking koldt i Danmark at det bør kategoriseres som sygt! (og sygdomme bør som bekendt behandles)

Med alt for meget tid i tax free kommer man til at shoppe lidt for meget – og selvom ekspedienten udbrød et “nårh!” som om jeg var en hundehvalp, da hun så mig i blusen købte jeg den alligevel. Ligesom jeg også købte de andre ting selvom der var faktorer der sagde jeg ikke burde.

Ude ved gaten vidste jeg med det samme at det ville blive en anstrengende tur. For det første så folk bare irriterende ud, hvilket blev bekræftet, samtidig med at de åbenbart også var retarderede da flyet skulle boarde og række 20 til 36 blev bedt om at gå ombord – hvortil ALLE styrtede ud til flyet.

Med lidt forsinkelse og besværlighed lykkedes det at få retardoerne sat i sæderne. Så foran mig sidder de mest trælse kvinder der vil have deres sæder lagt helt ned selvom der ikke er plads. Bagved mig sidder et fjantet venindepar ikke mange dage forbi de 18 år, og ved siden af mig sidder jordens lykkeligste par i 40 års klassen, som ikke kan holde fingrene fra hinanden og konstant kysser på hinanden – MED lyde. Det er mest hende der savler ham op og ned ad kinden mens han konstant viser hende hvor smart den der iPhone er.

Det er lige før jeg ville have foretrukket et grædende barn, så uden at indrømme det hepper jeg lidt hemmeligt på sådan et i flyet fra Barcelona til Málaga fremfor det lykkelige par. Orker ikke flere kysselyde og iPhone fremvisniger!

Fra samme skuffe:

Kvinder er også mennesker

Helvede er andre mennesker

Må jeg se dit fly?

Postkort fra Málaga: Vinderkoncept

Når man skal imponere fortiden