Helt sløjt
Måske var det fordi jeg i morges, da jeg gik ned til bussen i snevejr, surmulende tænkte “Hvorfor er jeg aldrig syg? Hvorfor har jeg ikke lige lidt influenza så jeg kunne være blevet liggende under dynen?”, at jeg nu sidder hjemme i sofaen før tid.
For ikke mange timer efter jeg var kommet på arbejde, begyndte jeg at føle mig lidt sløj; sådan lidt konstant kvalme, ondt i maven og generelt sløjhed. Jeg tænkte, at det sikkert bare var en reaktion på at det er mandag, og prøvede at fordrive sløjhed med vand og æble.
Men et par timer efter frokost var situationen forværret til det stadie hvor man tænker “Har jeg feber? Har jeg swine-flu? Eksisterer den der swine-flu stadig??“. Jeg tror ikke jeg har feber, men jeg følte mig altså så sløj, at jeg syntes det retfærdiggjorde at gå lidt tidligere hjem fra arbejde og smide sig på sofaen i håb om at slå hvad der end florerer i min krop ned.
Det ville bare have været optimalt hvis den der sløjhed havde invaderet min krop INDEN jeg stod op og gik på arbejde i morges; synes aldrig jeg får det optimale ud af det, og synes egentlig at jeg snart har fortjent sådan en rigtig sygedag, hvor jeg er sikker på at jeg er syg når vækkeuret ringer, og slipper for at stå op, køre igennem byen og tilbage igen før det sådan rigtig har kicket ind.
Fra samme skuffe: