Som en gravid overvægtig med bændelorm

18. januar 2010
By The CityGirl

Siden jeg kom hjem fra Puerto Rico har jeg haft en appetit som jeg ved ikke hvad – faktisk er det så meget, at jeg synes det er lidt foruroligende.
Som altid, når jeg er på ferie, tager jeg lidt på – og dette kan også ses på alle bikini-billederne , hvor jeg jo som den eneste konsekvent glemte at trække maven ind og i bedste Puerto Rico-style lod Pierre-gravide maver, være Pierre-gravide maver:

Det gør mig nu ikke så meget, udover at jeg egentlig bare gerne ville have haft et pænt billede af mig selv i bikini, men det blev så heller ikke denne gang.

Der imod så undrer jeg mig gevaldigt over hvor den Pierre-gravide mave er henne, når jeg siden jeg kom hjem, har spist sådan ca. dobbelt så meget, og konstant er helt ekstremt sulten – som en gravid overvægtig med bændelorm.

For det giver jo ikke mening eks. at spise en kæmpestor kalve kotelet, 4-5 kartofler, så meget sovs jeg kunne slippe afsted med og en god sjat tomatsalat, og i øvrigt støvsuge fadene totalt bagefter, kun for at være helt ekstremt sulten en time efter, og samtidig have jordens fladeste mave, der næsten buer indad – og da slet ikke når jeg på ingen måde er aktiv, og faktisk bare ligger på sofaen hele tiden.

Eller som idag, hvor jeg først spiste morgenmad herhjemme, derefter inde på arbejde, så dobbelt så meget til frokost som normalt akkompagneret af en pose gulerødder – og da jeg gik ud af døren klokken fem følte jeg at jeg var ved at falde om af sult. Det er jo ikke mig! Jeg plejer jo at kunne komme overleve på kærlighed og kildevand hvis jeg er doven eller har travlt. Og ærlig talt så orker jeg ikke at spise så meget hele tiden; det er jo hverken billigt eller sjovt.

Tags: , , , , , ,

6 Responses to “ Som en gravid overvægtig med bændelorm ”

  1. Kat on 19. januar 2010 at 10:29

    Ææææææææælsker dine rubrikker, men må hade dig en lille smule… Hvorfor kan nogle, og andre ikke? Æde uden straf, altså. Og dem, der kan, skal %¤ID#(“*! ikke beklage sig over det.
    Hrmf!

  2. The CityGirl on 19. januar 2010 at 15:52

    @Kat: Min kollega tror jeg har fået en parasit med hjem, hvilket på sin vis også giver meget god mening. Hvis jeg pakker den pænt ind og giver den til dig, holder du så op med at hade mig?

  3. Morfar on 19. januar 2010 at 16:15

    Synes da ikke det er kufferten der er problemet, det er mere dine arme.

    Spøg til side, så slemt er det da heller ikk

  4. The CityGirl on 19. januar 2010 at 16:52

    @Morfar: Ja, armene er klart værre ;-)

    Men det er ikke fordi det er slemt (ellers ville jeg jo heller ikke smide billedet på), er bare irriteret over, at jeg ALTID glemmer at trække maven ind og bare lige dreje mig rigtigt, så billedet kunne blive pænt. Alle de andre husker det jo…
    Og så fatter jeg som sagt ikke hvorfor jeg er så sulten, og at at den lille Pierre-gravide mave, som jeg pænt havde oparbejdet nu er pist-væk på trods af, at jeg nu spiser dobbelt så meget! ;-)

  5. Kat on 19. januar 2010 at 17:34

    Er det sådan en bonus-gave, jeg får? Jeg mener – har jo allerede fået David?
    Altså – jeg takker naturligvis ja!

  6. The CityGirl on 19. januar 2010 at 22:09

    @Kat: Ja, lad os bare kalde det en bonusgave…. Der er heller ikke bytte-, retur- eller reklamationsret på den!

Leave a Reply



Kontakt

cph.citygirl@gmail.com

Arkiv