Skal vi folde vores sølvpapirshatte sammen?
Hvis jeg kunne, ville jeg virkelig gerne pille næste uge ud af kalenderen. Lige gyldig hvordan man vender og drejer den, så véd jeg bare på forhånd at den på ingen måde bliver sjov. Til at opveje alt crappet har jeg heldigvis allieret mig med verdens bedste storebror, som står klar hvis lillesøster falder og skal gribes, og verdens bedste veninde der ligeledes har fået forbud mod at aflyse vores aftale og står klar til at drikke mojitos hvis humøret bliver til det, eller er klar med et kram hvis humøret mere er at sidde autistisk i sofaen.
Og jeg går som katten om den varme grød, og kan ikke få mig selv til at gå i gang med det jeg egentlig skal. Jeg har gudhjælpemig kastet mig ud i verdens dårligste overspringshandling, og opgraderet oprydning og rengøring til hovedrengøring, med gulvvask og hele svineriet.
Jeg prøver at lade være med at tænke på det, men det eneste min hjerne kan tænke på er, at jeg i næste uge skal i retten og vidne.*
Og det jeg i virkeligheden burde lave, er at åbne det dokument med vores anmeldelse og gennemlæse et utal af ubehagelige mails, kommentarer, opsummering af tre crazy måneder, som gjorde mig til et paranoidt menneske næsten på højde med dem der folder sølvpapirshatten og tror at de bliver overvåget.
Problemet er jo bare, at det er to år siden, og at jeg i mellemtiden har gjort alt for at ryste det paranoide af mig, og har forsøgt ikke at lade mig mærke med hvad det egentlig gjorde ved mig. Men man kan ikke bare slå en streg over det, for tingene er bare ikke de samme efter at man er blevet stresset psykisk på værste vis over en længere periode, efter man er blevet truet på sit liv og efter at man har fået hemmeligt nummer og adresse, fordi man vel et eller andet sted var bange for at psykotiske personer ville dukke op på adressen.
Jeg opdagede det jo for et års tid siden, da en eks ikke ville tage nej for et nej, og blev ved med at sende mails og beskeder, og det satte mig lige lukt tilbage til dengang, hvor jeg blev bange for at åbne min mail, eftersom det ikke just var pæne ord han havde at sige om mig.
Jeg er ikke længere ude, end at jeg godt er klar over, at tingene ikke er helt normale, når man er bange for åbne sin mail, og frygter hvad der ligger af crap i indbakken, og at man forsøger at tie det hele ihjel ved bare at lade være med at læse sin post.
Der er så mange situationer jeg lykkeligt har glemt, men som allesammen kommer tilbage til mig nu, som da jeg en aften sad og tudede i telefonen til en kollega, fordi jeg ikke kunne tage det mere, efter at have modtaget trussel nummer en milliard, eller da jeg kørte ud til mine forældre, og hvert sekund måtte tjekke i bakspejlet at jeg ikke blev forfulgt. Eller bare alle de morgener på arbejde, hvor indbakken bugnede af ubehagelige mails, og man derfor blev helt apatisk og havde endnu en dag, hvor man ikke rigtig kunne få lavet noget arbejde, men i stedet sad og blev trøstet af trofast kollega.
Men intet er jo ikke så skidt at det ikke er godt for noget, så igennem dagens hovedrengøring og oprydning har jeg fundet utallige glemte stykker tøj, fundet sexet nattøj, hvis eneste formål vist er at tage det af (…) og pænt lagt det sammen ned i en skuffe med optimistiske tanker om, at der måske kommer en dag, hvor der er en mand man kan tage det på (af?) for, fået fjernet bunkerne af ting der bare skulle smides ud, og konkluderet at jeg virkelig mangler nogle indbyggede skabe.
Men det kommer jo i næste lejlighed; den der også har altan, rengøringshjælp og egen kok – og hvor der altid er champagne på køl!
*Af hensyn til mig selv og de andre, vil jeg ikke komme mere ind på sagen end hvad jeg skriver her på bloggen.
Fra samme skuffe:
Håber du kommer godt igennem ugen!
Lad os få ugen overstået i en fart så du kan komme videre. Håber det ikke bliver for slemt.
Herfra får du også positive tanker og sympati. XX
De bedste ønsker for ugen der kommer herfra også !
Føler med dig, bliver godt at få overstået! Håber du kommer lettet ud på den anden side ;-)
Takker for tankerne og sympatien! :-)
Et forsinket godt ønske om at komme igennem ugen!
.
og så lige…
.
“Men det kommer jo i næste lejlighed; den der også har altan, rengøringshjælp og egen kok – og hvor der altid er champagne på køl!”
.
Altså alle bør da have champagne på køl! jeg har da næsten altid en flaske liggende, fordi man ved jo aldrig hvornår der er noget at fejre…eller damer i farvandet!.
.
og altanen, rengøringen og kokken… det er vel bare et spørgsmål at finde finde en pilot som har rengøringsvanvid og elsker at lave mad!
@Tårnet: Problemet med champagne er jo at man kommer til at drikke det – og så sker det ret tit at man løber tør…
Og hvor er ham piloten? Og følger der altaner med piloter?
@CG
jeg drikker for lidt champagne.. så jeg har mit i lang tid. jeg har dog problemet med rødvin og øl. Men det afhænger jo bare af hvor store mængder man køber af det!
.
Jeg holder stadig på at flyvergrillen eller hvis du vil have dem unge, så er jeg sikker på at du med lidt snilde kan lave et falsk journalistkort og tage ud og interviewe enten luftvåbenets piloter eller f.eks. københavns flyveskole (i roskilde af alle steder)
@Tårnet: Det lyder virkelig besværligt! Hvorfor leger piloter så ‘hard-to-get’?!
udbud/efterspørgsel :) Der er ikke så mange af dem og alt andet lige så ved jeg der er en del flere singlekvinder.
@Tårnet: Utrolig kynisk tilgangsvinkel de har til det… Det pjat gider jeg ikke nedværdige mig til! De kan selv få lov at ringe og stå på deres grædende knæ og bede om min opmærksomhed. Og så vil jeg overveje om jeg vil værdige dem den! :-D