The CityGirl

'Always be yourself. Unless you can be a Unicorn. Then always be a Unicorn.'

SJU – (EWR) – CPH

Det var ikke sjovt at sætte sig i ind i et fly igår, og slet ikke når man vidste hvad der var i vente her i København. Men vi havde ikke rigtig noget valg – i hvert fald ikke hvis vi skulle være lidt ansvarlige. Valgmulighederne havde på en måde snævret sig ind til

1) Bruge returbilletten og tage hjem
2) Springe på et andet fly til en random varm destination
3) Blive i San Juan, købe det butikslejemål der var til salg i Old San Juan og starte en butik med dansk design, og så selvfølgelig lige købe et byhus med tagterrasse.

Vi valgte modvilligt 1eren, og forsøgte at forberede os på kulden, mørket og den generelle dårlige stemning i København sammenlignet med Puerto Rico.

Eftersom udturen jo ikke rigtig var gået så glat som forventet (…) var vi forberedt på det værste; allerede inden flyet fra San Juan til NY lettede, havde vi besluttet, at hvis vi ikke nåede vores ‘connecting flight’ i Newark så blev vi to uger i New York – på Continentals regning naturligvis.
Flyet lettede nogenlunde planmæssigt, og af en eller anden grund kunne jeg ikke helt få øjnene fra en af stewarderne. Jeg kunne ikke finde ud af om han var lækker, eller bare charmerende, eller om det bare var fordi han lignede en eller anden kendt, som jeg ikke kunne kom på hvem var.

Halvdelen af turen brugte jeg på at stirre på ham (som passager må man jo godt bare glo, sådan helt uden blusel!), og tilsidst gjorde jeg op med mig selv, at jeg faktisk synes han var lidt nuttet, omend han ikke var helt ung. Stort set samtidig med at jeg konstaterede at han var lækker, gik det op for mig at det var Jon Stewart fra The Daily Show han lignede. Og så kunne jeg bruge den anden halvdel af turen på at stirre endnu mere, samtidig med at jeg var forundret over at jeg synes Jon Stewart er lækker, for jeg synes jo ikke rigtig at jeg har tænkt på ham på dén måde før. Lidt mærkeligt, og også ret forvirrende. Både pga. Jon Stewart delen i det, men også fordi han jo “bare” var steward, og det er jo en pilot jeg skal have.

Vi landede før tid i Newark og da vi endelig kom ud af flyet blev det lange ben i dén grad sat foran, så meget at vi måske fik tacklet nogen undervejs. Men vi skulle altså ikke misse vores fly – så hvis der var nogen der faldt i kampen var det altså deres egen fejl. Lufthavne er jo ikke til for hyggens skyld!

I en mellemting mellem løb og spurt nåede vi gaten, og endda en halv time før boarding. Vi skulle ikke igennem noget yderligere sikkerhedstjek, og vi følte os næsten home-free. Men med vores tidligere erfaringer, ventede vi med begejstringen. For bare fordi man står ved gaten i god tid, og bare fordi man kommer på flyet og det letter, er det jo heller ikke sikkert at det flyver en. Man kan først ånde lettet op, når man er landet i destinations-lufthavnen!

Det gjorde vi, men det var ikke begejstring vi fandt frem. For ikke nok med at en baby havde skreget nærmest non-stop fra NY til CPH, så havde vi havde siddet ved døren, som havde kølet vores fødder lige lovlig meget, og når ens fødder og ben bare er mærkelige, selvom man har flysokker på, og man lander i snefygning og mindst grader koldere end der hvor man kom fra, så er det altså lidt svært at se det positive ved at have taget valgmulighed 1.

Men når man har sagt A må man jo også sige B, så vi var jo nødt til at gå ud af flyet og gå ud i København, hvilket ikke var nogen udsøgt fornøjelse.
Et hurtigt intermezzo med at komme hjem med kuffert, tage et bad, få lagt det statiske fly-hår ned og få noget vintertøj, og så kunne man få lov til at gå ned på Nørrebrogade i let snevejr og tage bussen på arbejde.

Så her sidder jeg nu. Jeg ved ikke hvilken tid jeg kører på, men det er i hvert fald ikke dansk tid. Jeg har et attention-span på under en guldfisk, har drukket et ukendt antal kopper kaffe, som ikke virker, kan ikke rigtig fokusere og det hele gynger bare lidt. Og så synes jeg der burde være regler for, at man ikke skulle have lov til at opholde sig i et land med sne, når man har solskoldede lår. Det passer jo ikke sammen!

Previous

Pirates of Puerto Rico

Next

Lidokain-abstinenser

4 Comments

  1. Velkommen til sneen :)

  2. The CityGirl

    @Morfar: Takker – eller hvad man nu siger…. ;-)

  3. bente

    Godt du er hjemme – nu er der tsunami-varsel i Caraibien og jeg blev fluks bekymret for dig!

  4. The CityGirl

    @bente: Hvor er du sød :-)
    Men ja, må modvilligt indrømme at jeg alligevel var glad for at være hjemme da jeg også læste det…

Comments are closed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén