Om at savne en mand

Jeg synes ikke rigtig der var nogen der fortalte mig om konsekvenserne ved at tage på en to ugers ferie i Caribien. Og jeg synes egentlig det ville have været rart at vide, bare en lille smule, hvad der ventede en når man kom hjem – og evt. om rejseforsikringen dækker.
Jeg håber det går over, ellers bliver jeg vist nødt til at rejse igen!

For to uger i Caribien gør altså, at man finder en vis indre ro, at man lever i en tilstand uden for tid og sted og at man nærmest er direkte inkompatibel med Danmark. For alle de danske værdier som bitterhed, vrede, brokken, jantelov og dårligt humør, er skiftet ud med mildhed, smil, ro og godt humør.

Og som om det ikke er nok, så sidder jeg gudhjælpemig også og savner en mand, som jeg troede, at jeg aldrig nogensinde ville komme til at savne igen. Men der skulle åbenbart ikke mere til end nogle tusinde kilometer, og lidt snak om mænd med gode veninder over et par drinks i en lille by på Puerto Rico, før jeg tænkte “Det kunne egentlig være meget hyggeligt hvis han også var her nu”.

Et par dage senere på turen, da vi sad og skrev postkort, og jeg havde et par stykker i overskud, overraskede min hjerne mig igen med tanken “Måske jeg skulle sende ham et postkort?”. Det stoppede heldigvis meget hurtigt, eftersom jeg ikke havde adressen med på ham – fysiske adresser gør man det jo ikke så meget i mere, så derfor havde jeg naturligvis heller ikke adresser på to andre veninder, som havde fortjent postkort, men som endnu engang må leve uden.

Turen fortsatte og jeg glemte ham lidt. Vi havde jo forlængst forladt byen hvor han dukkede op i mine tanker, havde været flere andre steder, og da vi sluttede turen af i San Juan de sidste dage, var han igen bare fortid, som der ikke var plads til at bruge tanke-energi på.

Men nu er jeg hjemme igen, og sidder og tænker på de to fantastiske uger, med to skønne veninder og alle de gode og mærkelige ting vi har oplevet. Og så kommer jeg til at tænke på ham igen. På den milde måde, fordi jeg jo ikke er akklimatiseret endnu, og stadig er inkompatibel med Danmark.

Det går vel over, når jeg kommer ud af boblen og tilbage til hverdagen, og genfinder mit vante brokkende, bitre, sure selv.

Fra samme skuffe:

  • Mig og min kaffe-mand
  • Køb en mand?
  • Transformation til ynkelig mand
  • Hvordan kommer man af med en mand?
  • Tyv tror hver mand stjæler
  • 7 comments

    1. Salman

      Jeg HÅBER VIRKELIG at du forbliver inkompatibel med Danmark meget længe endnu, selvom du er tilbage. Du må ikke slip på den mildhed, smil, ro og godt humør. Så tillokkende er den sædvanlige danske bitterhed, vrede, brokken, jantelov og dårligt humør :-)

    2. The CityGirl

      @Salman: Jeg tror ikke jeg kan forblive inkompatibel til evig tid, men jeg forsøger at blive så længe i min boble som muligt!
      Og tal lige pænt om iPhone – det holder altså! ;-)

    Skriv en kommentar