Mit liv som voksen

28. januar 2010
By The CityGirl

Jeg er i chok. Jeg fatter det ikke. Jeg er målløs! Jeg fatter det simpelthen ikke, og jeg har INGEN smarte bemærkninger jeg kan dække mig ind under, for der er sgu ikke nogen undskyldninger!
Jeg tror jeg er blevet voksen, og det gjorde ikke engang ondt. Men altså, nu lader vi den lige stå lidt, og ser om det ikke bare er en enlig svale (parasit?) der har påvirket mig.

Biologen skrev tidligere idag den længe ventede og frygtede mail med den usmagelige titel til det usmagelige emne: “Den tid på måneden…” – og jeg vidste lige med det samme hvad det drejede sig om. Det var det afsluttende rejse-regnskab der skulle gøres op. Alle de store udgifter som overnatning og bil.

Af frygt for at verden skulle falde sammen, havde jeg bevidst valgt at vente med at gå ind på min netbank til jeg havde fået løn – ingen grund til at få computeren til at bløde og mig til at græde. Så det gjorde jeg idag, og så et gigantisk plus på min konto. Efter at have dobbelttjekket at det var plus og ikke minus, gik jeg igang med at finde de vanvittige bil-udgifter frem og iblandt dem lå jo diverse andre dollars-trækninger, og jeg kan jo kun konkludere at jeg for helvede har været TOTALT voksen. Det var jo peanuts!

Jeg havde jo troet at jeg havde givet min konto dødsstødet da jeg købte uret (som jeg eeeelsker! Fuck, det var et godt køb!). Og hvis ikke jeg havde givet den dødsstødet der, så havde alt det andet jo! Det er jo det jeg gør bedst, at ødelægge min økonomi gang på gang – hvilket min bank, Danske Bank, jo også opfordrer til.

Jeg ved virkelig ikke hvad der er sket, men jeg må vel bare konkludere at Puerto Rico kun er godt for mig; både hår og økonomi har det fantastisk derovre!

Tags: , , , , , , , , , ,

3 Responses to “ Mit liv som voksen ”

  1. Inanna on 29. januar 2010 at 09:30

    Tillykke med det. Giver du undervisning?

  2. The CityGirl on 29. januar 2010 at 11:48

    @Inanna: Ja, men jeg ved jo ikke rigtig hvad jeg gjorde… Jeg troede jo at jeg gjorde det modsatte af at være voksen og ansvarlig… Så måske er det bare det man skal?

  3. Smæk for skillingen | The CityGirl on 29. januar 2010 at 19:16

    [...] weekend, hvor jeg indenfor de næste 48 timer SKAL rydde op og gøre rent, og med en vished om styrtende mængder af penge på kontoen, ringede jeg til frisøren. Naturligvis ikke uden at lave en autistisk regel for det; jeg måtte [...]

Leave a Reply



Kontakt

cph.citygirl@gmail.com

Arkiv