Jeg hader dig lidt, Ilse…
For lang tid siden var det jul, og fluks efter flygtede jeg jo til Puerto Rico, hvilket efterlod mig ubyttede julegaver derhjemme – noget som jeg skal deale med nu.
Ja, jeg ved godt det er et luksusproblem, men det er stadig træls. Specielt når man skal deale med en kombination af butik i Lyngby, tilgodebevis til butik i Lyngby, støvler der ikke kan fåes i lige netop den butik, en ubrugelig kundeservice og Ilse Jacobsen.
For min mor og far havde givet mig Ilse Jacobsen gummistøvler i julegave – men naturligvis de forkerte. Så mens jeg var væk fik min mor transformeret dem til et tilgodebevis til butikken og jeg fandt ud af hvilken slags jeg gerne ville have. Selvfølgelig var butikken ikke særlig samarbejdsvillig og ville derfor ikke bestille dem hjem jeg gerne ville have (dette har jeg lidt svært ved at forstå, når der står Ilse Jacobsen på butiksskiltet og Ilse Jacobsen på støvlen…).
Men da min mor mente at hun sagtens kunne bruge tilgodebeviset selv, fik jeg carte blanche til at forsøge at opstøve støvlerne et andet sted i byen. Efter at have talt med ubrugelig kundeservice, som gættede lige så meget på hvor de kunne have som jeg:
- Ja, jeg ved godt hvad det er for nogen du taler om, men jeg ved ikke hvilke butikker der forhandler dem… Du kan prøve den i Kronprinsensgade eller den i Fields eller ….
besluttede jeg mig for at give den i Kronprinsensgade et skud, og hvis de ikke var samarbejdsvillige, ville jeg afsværge Ilse Jacobsen forevigt og transformere min gave til en frisørtur eller lignende.
I butikken i Kronprinsensgade stod jeg mellem overklasse-gimper og følte mig utrolig malplaceret, mens jeg konkluderede, at den kære Ilse altså skal holde sig til kun at lave regntøj og gummistøvler.
Men de havde støvlerne, og de passede. Så jeg skyndte mig at køre kortet igennem og kom ud af butikken med en sær varm fornemmelse i kulden, fordi jeg nu vidste, at jeg aldrig mere skal have noget med det overklasse-mærke at gøre igen!
Fra samme skuffe: