The CityGirl

'Always be yourself. Unless you can be a Unicorn. Then always be a Unicorn.'

Som en spændt flitsbue

Så var det at vi jo missede flyet til San Juan fra Washington Dulles igår med ganske få minutter og derfor fik en herlig overnatning på Holiday Inn ved lufthavnen, som (hvis alt går galt) holder en festlig nytårsaften ‘Las Vegas style’ og havde juletræer med elge springende ud af det.

Syv timer fik vi der inden vi stod op kl fem og tog tilbage til yndlingslufthavnen. For der var et morgenfly 8.15 som vi optimistisk ville forsøge at komme med. Og vi var så tæt på som man kunne komme; vi blev sendt afsted og fik løbet halvvejs ned igennem gangen til flyet før vi blev kaldt tilbage. Lad os bare sige, at det ikke var just venlige blikke vi sendte de forsinkede passagerer som virkelig ikke havde fortjent at komme med til fordel for os.

Men så skete der noget; så var der faktisk en voksen der kom og tog over. Sue var forstående, kompetent og effektiv – på drævent amerikansk. Søde Sue fik os øverst på venteliste kl 9.45 til Skt Thomas og derfra til Puerto Rico.

Flyet afgår til tiden og vi får både serveret sodavand og mad. Men så stopper festen også og flyet vender om pga vulkan-aske i luften – som man i øvrigt ikke ved hvor kom fra. Vi nåede at flyve i halvanden time og tre timer senere er vi igen i Washington Dulles.

Det begynder at tyde på at vi ikke skal væk fra denne lufthavn, eller i hvert fald ikke skal til caribien herfra. Men kort efter landing meddeler de at vi skal blive siddende og at vi flyver lige straks. Kl 13 meddeler de at forventet afgang er 13.30 og kl 13.20 meddeler de at flyet er aflyst og at piloterne ikke tør flyve før imorgen. Alle får en overnatning og bliver overført til morgendagens fly.

Alle skal gå til serviceskranken for at få hotel og endnu engang står vi i samme kø i samme lufthavn. De basale behov som rent tøj og bare at blive genforenet med sin kuffert, kan ikke holdes nede længere, og det var tre desperate piger der nåede frem til skranken.

Da det gik op for damen bag skranken at vores kufferter stod i San Juan blev hun pludselig effektiv – og pludselig stod vi med tre boardingcards og udsigt til at komme afsted kl 17.45.

Det er om en time. Vi tror ikke helt på det før vi står derovre – man kan jo ikke være sikker på at komme derover bare fordi flyet er lettet. Det skal også lande.

Hvis ikke vi lander i San Juan er der nok en garanti for at der bliver lavet en scene, måske grædt lidt og generelt opførsel som en spændt flitsbue.

Previous

Er der en voksen tilstede?

Next

Det kan godt være at alt går galt, men jeg har fandme fantastisk hår!

5 Comments

  1. Jens Rasmussen

    krydser fingre for snart at kunne læse overskriften “Nu er vi landet” og så et indlæg i stil med “vi er blevet familiesammeført med vores bagage nu og har fundet vores hotel”

  2. Kat

    Nej, nej, nej… Min misundelse bliver i dén grad nu overskygget af medlidenhed. Point for ironi og humor i indlæg!

    Vil gerne snart læse noget om nogle drinks – Washington/bounty/where ever!

    Krydser alt, hvad jeg har…

    Vulkan-aske! Altså! Totalt Anders And-blad…

  3. Shit for en møggyser :-(
    Håber det lykkes!

  4. Bummer.

    Til gengæld kommer I måske med i Airports, hvis I laver en scene.

  5. Eller Americas wildest videos.

    Ps hvad går dine google ads til?

Comments are closed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén