The CityGirl

'Always be yourself. Unless you can be a Unicorn. Then always be a Unicorn.'

Red min stil!

Jeg var hjemme hos mine forældre for at hente en kuffert til den forestående Puerto Rico rejse, og frit fremme stod en stor pose med alt vores gamle børnetøj, som jeg ikke kunne lade være med at kigge i. Straks huskede jeg jo en yndlings t-shirt med ænder på, yndige nederdele og lyserøde bluser. For jeg var jo en yndig lille pige, var jeg ikke?

Nej, egentlig ikke. For mens jeg gravede mig igennem børnetøj-minderne, stod det mere og mere klart at jeg var alt andet end yndig eller fiks og smart. Jeg havde mine helt bestemte meninger om tøjet, og hvis jeg havde noget jeg godt kunne lide skulle jeg have det på.

Jeg havde en forkærlighed for sådan nogle praktiske, tynde, uldne, højhalsede trøjer, som jeg dengang havde døbt “flade trøjer” – en term der faktisk er meget godt dækkende, og stadig hænger ved. En flad trøje og et velour jogging sæt; dét var bare toppen!
Men så kunne der også godt snige sig enkelte pigeting ind, som en fin grå nederdel med flæser, som jeg også mindes at jeg havde på i døgndrift – formentlig med en flad trøje. Eller den cardigan min farmor havde strikket med fiiiiine knapper på – sikkert udover en flad trøje.

Jeg var bare ikke ikke smart. For jeg fokuserede kun på det enkelte stykke tøj og så ligesom ikke på helheden. Og et par smarte røde seler kan man jo altid have på; de var jo praktiske med en holder til blyanter…
Så alle illusioner om at jeg var et yndigt barn røg ret hurtigt til jorden, og i stedet erstattet af det faktum at jeg var et totalt stilforvirret barn, som nemt kunne puttes i kategorien “kikset retardo”. Og lidt strengt at der ikke var nogle voksne der greb ind og nedlagde veto i ny og næ…
Jeg håber jeg har forbedret min stil nu; det kunne i hvert fald kun gå én vej!

Previous

Somewhere beyond the sea

Next

I have been so good, so good this year!

3 Comments

  1. Altså det der tøj på billedet holder da 100 %!!! Du mangler kun en rød tophue for at ligne gammel smølf :)
    .
    God jul og god ferie

  2. Elsker den måde du skyder kufferten frem på. “Se mig! jeg er afrikaner!”.

    God jul der.

  3. The CityGirl

    @Tårnet: Præcis…. Og der er jo ikke noget yndigt lyserødt over Gammelsmølf….
    God jul til dig også!

    @Morfar: Ja, jeg antager at det var en del af stilen, eller manglen på samme…
    God jul dér ;-)

Comments are closed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén