The CityGirl

'Always be yourself. Unless you can be a Unicorn. Then always be a Unicorn.'

Det kan godt være at alt går galt, men jeg har fandme fantastisk hår!

Vi landede heldigvis i San Juan, og hotelværelset som vi missede den første nat (til fordel for skønne Washington) stod stadig i vores navn og var ikke blevet lejet ud til puertoricanske gangstere. Meget dejligt eftersom vi ikke havde særlig meget overskud at køre på.

Efter at have skilt os af med det tøj der havde klistret til os det seneste halvandet døgn eller mere (og som egentlig bare burde destrueres!) skyndte vi os ned på den nærmeste bar for at mærke San Juan, varmen og ferien – og få nogle ekstremt velfortjente øl.

Den nærmeste bar viste sig at byde på både gode lokale øl og søde puertoricanske fyre. De var helt kede af at vi skulle videre dagen efter.

Efter en del øl satte vi kursen mod hotellet, kun med et mindre intermezzo ved stranden, hvor vi naturligvis skulle ned og se på vand og sand – i buldermørke. Bølgerne var meget store og meget høje, så da jeg stod klar med kameraet i første række resulterede det bare i gennemblødt tøj og ikke de fantastiske billeder vi troede vi skulle tage.

Efter en god nats søvn og verdens dårligste morgenmad gik vi igang med at finde en bil vi kunne leje. Avis meldte at de først havde en ledig 30. jan og ret hurtigt gik det op for os at alle øens biler var udlejet.

På det tidspunkt virkede det lettere at tage et fly til en anden destination, og hvis ikke vi havde været trætte, havde vi været grædefærdige. For vi havde kørt rundt i en taxa i halvanden time til noget der lignede samtlige biludlejere i San Juan.

Da vi næsten havde givet op var der pludselig bid! Vi fik det formidable tilbud at få en bil til d. 9. jan til den favorable pris: $ 1400.

Nu er det ikke fordi vi er nærige, men man kan få ret meget for 1400 dollars – formentlig også en bil. Men vi tog den, for hvilke andre muligheder havde vi? Som vi også havde fået at vide, så skulle vi have lejet en hjemmefra og helst i august, for allerede der havde alt været taget.

I verdens dyreste lejede bil satte vi så kursen mod Rincon hvor vi havde booket værelser. Vi nåede lige akkurat frem inden kontoret lukkede og kom ind på et værelse det lignede noget fra en lejrskoletur.

Det hele virkede mærkeligt og det gør det stadig idag. Men hvad der har regnet ned af ulykker over os (for der er utallige eksempler som bare bliver ved) bliver opvejet af hvor helt ekstremt venlige, hjælpsomme og søde de lokale er – og så selvfølgelig været!

For det er svært at være sur og tvær når det er 30 grader og man ligger på en strand med en beach bar. Og det er svært at hidse sig op over at den hårtørrer man har taget med nærmest bare hvisker fordi strømmen er lavere herovre – og man i øvrigt har det mest fantastiske hår i dette vejr.

Så på trods af alverdens totalt fucked up strabadser og udfordringer er humøret højt, og om lidt skal vi ud og spise og så ellers se hvad nytår herovre er for noget.

Previous

Som en spændt flitsbue

Next

Go drink’n’drive

2 Comments

  1. Thumbs up til at I nåede frem. Og FAB nytår til jer!!!

Comments are closed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén