Jeg er uhyggeligt tæt på mål. Så tæt på, at jeg kan se målstregen. Det kører som smurt i olie, og jeg får krydset den ene ting efter den anden af listen – også selvom der bliver ved med at dukke nye op hele tiden.

Som eksempelvis igår, hvor jeg det ene øjeblik havde optur over at grave sommertøj og sandaler og alt i den casual kategori frem fra skabet, og det næste øjeblik panikkede over at jeg jo formentlig alligevel skal have et eller andet festtøj, og ikke mindst sko på nytårsaften.
Så jeg gravede de sorte stiletter frem, dem som aldrig svigter mig og som jeg kan danse i en hel nat uanset om temperaturen er minus fem eller plus 30. Men de stod jo bagerst i skabet fordi de skulle have nye hæle på (jf. al den natte-dans de har været med til).

Så med krydsede fingre og med bønner til Gud skyndte jeg mig hen til hælebaren på Kultorvet i frokostpausen. Og endnu engang redder de min røv – for ligegyldig hvor travlt de har, så kan de altid lige ordne det man skal have ordnet, og denne gang oven i købet mens jeg ventede!

Så nu har jeg dollars i pungen, hæle på stiletterne og mangler kun at vaske to vaske og købe en pakke engangsskrabere; bare ben kræver jo lidt mere end det man normalt bare kan gemme væk på denne årstid…

Fra samme skuffe:

Man har jo ikke regler for det rene rod…

Det går virkelig ikke…

Hertil og ikke længere: Club 27

Jeg er bare ikke typen der viser røv til familien i silende regn

Der er noget der ikke helt stemmer…