Dag 2 med klimatosser og Dag 1 med nye oplysninger i Sagen CityGirl. Store oplysninger, som man nærmest vil kunne kalde et gennembrud, og som gjorde at jeg efter endt session hos psykolog nærmest ikke ænsede noget som helst på vej tilbage. For hvad helvede var det lige hun havde sagt??

Sidst fik vi jo fint konkluderet at jeg ikke har nogen bevidsthed, at Isdronningen er blevet sparket godt og grundigt af banen, men vi fik aldrig svaret på hvem der havde sparket hende af banen, kun hvem der havde været årsag. Idag kom svaret så: En kvinde – eller et forsøg på at være det.
For med den konklusion, kom også analysen og den delvise konklusion der lød, at jeg ikke kan finde ud af at være kvinde. At jeg ikke kan lide at være kvinde, at jeg måske lidt foragter min kvindelige side og lader min mandlige side styre showet lidt for meget. For den er der tip top tjek på, hvorimod den kvindelige side sejler totalt.
Selv min psykolog sagde, at jeg ville være god til at være mand, men nu er jeg altså kvinde og så skal vi jo ligesom få det til at fungere, syntes hun.

Og da det kom frem gav det mening. For på ydersiden har jeg måske efter mange år fået oparbejdet en yderst feminin side, men det er kun overflade, og vi skal ikke mere end tre år tilbage, for at finde mig i alt andet end kjoler og stiletter, men nærmere jeans og støvler. Kjolerne og stiletterne er måske nogenlunde på plads nu, men det skal sandt for dyden siges, at det har været en kamp opad bakke. Makeup har aldrig rigtig interesseret mig, hår skulle bare fungere, neglelak havde, og har jeg stadig, ingen tålmodighed til – og generelt har den der selvforkælelses-lyst på den pigede måde bare aldrig rigtig sagt mig noget.

Jeg var en drengepige, jeg legede med biler, fattede aldrig rigtig idéen med dukker og syntes det var sjovere at flikke et havebord sammen med min far, end at plukke blomster med min mor. Da jeg var barn ønskede jeg brændende at være en dreng, fordi det var så meget nemmere, og jeg har altid hadet de der intrige-spil der hører pige-universet til. Jeg har aldrig kunne forstå det, og har mere været til drengenes måde at løse problemerne på. For jeg har jo også altid være ‘one of the guys’ og altid klikket bedre med fyre – altså når det ikke lige kom til følelser.

For hvis der er følelser i spil, så tager den mandlige side helt og totalt over, og så er jeg ganske fastlåst i et angstanfald og har ikke et clue om hvordan man gør. Og de få gange jeg har forsøgt er det jo også gået helt og aldeles galt!

Jeg synes det er meget rart at der ligesom er en valid grund til at jeg ikke har kunne få det til at fungere som kvinde indtil videre – at jeg nærmest ikke er en kvinde mentalt set, og at jeg faktisk ikke har nogen idé om hvordan man gør. Og fordomsfuld som jeg jo er, har det naturligvis været nemmest bare at foragte det jeg ikke forstår.

Jeg overvejede lidt om jeg så bare skulle springe helt ud som mand, og få kønsskifteoperation, men synes alligevel ikke det var en helt tillokkende tanke. For jeg tror godt jeg kan lære at være kvinde, og lære at kunne lide det. Så i stedet købte jeg en halskæde med et hjerte; dét er da feminint om noget, og en meget god måde at sparke mit liv som kvinde igang på!

Fra samme skuffe:

Kvinde, tæm dig selv!

Nød lærer nøgen kvinde…

Mit hemmelige liv som 30+ yoga-kvinde

Snart en fri kvinde

CityGirl og Søster