Utilpasset H1N1-fri CityGirl giver afkald på opholdstilladelse

9. november 2009
By The CityGirl

Jeg må indrømme at jeg føler mig lidt snydt, og synes – på helt børnehave-agtig vis – at det er lidt uretfærdigt.
Nu kan man få 100.000 kr. for at skride ud af Danmark – altså hvis man er utilpasset ung og kommer fra et ikke-vestligt land. Men kan det ikke gælde for os andre også? Jeg føler mig også lidt utilpasset til tider, og vil utrolig gerne bosætte mig udenfor Danmark – og med et tilskud på 100.000 kr. ville det jo snildt kunne lade sig gøre.  Jeg er villig til at afgive min opholdstilladelse og statsborgerskab, og vil faktisk være lykkelig for at slippe ud af dette land.

Selvom jeg lover at rejse frivilligt og i god ro og orden, så udløser det sikkert ikke checken på 100.0o0 kr – og er det ikke at forfordele os andre?
Derfor er jeg villig til forhandling, og kan tilbyde at undgå svineinfluenzaen, holde samfundet i gang og først skride når epidemien er overstået.
For det passer alligevel utrolig dårligt ind i min kalender lige nu at blive syg.

Selvom jeg i flere måneder har gået og ventet på svine-influenzaen, og ventet på, at nogen jeg kender fik den, så jeg fluks kunne blive hostet på, få den og få det overstået, har jeg nu ombestemt mig. Jeg bliver nødt til at melde fra, selvom jeg endelig kender en der har den nu: For valget står mellem svine-influenza eller forlænget weekend i Málaga – og hvor meget jeg end gerne vil pådrage mig svine-influenzaen vil jeg altså ikke bytte den for fire dage i sydens sol.

Så jeg holder mig sygdomsfri, og glæder mig til at få checken på de 100.000 kr, og samtidig slippe ud af Danmark – det er jo ren win-win, og det kan da ikke passe at det kun gælder for udvalgte borgere…

Tags: , , ,

4 Responses to “ Utilpasset H1N1-fri CityGirl giver afkald på opholdstilladelse ”

  1. Morfar on 9. november 2009 at 16:10

    Første snert af noget som helst politisk nogensinde fra din hånd. Tillykke :)

  2. The CityGirl on 9. november 2009 at 16:14

    @Morfar: Det passer nu ikke helt – men det er helt bevidst at jeg holder de politiske manifester på et ekstremt lavt niveau, selvom jeg paradoksalt nok diskuterer det i stor stil herude i den virkelige verden ;-)

  3. Kenni on 9. november 2009 at 18:50

    Jeg har også flere gange haft lyst til, at søge asyl i et andet land. For nogen gange finder jeg det flovt, at være dansk i udlandet. Der er jeg ofte bare skandinav, hvis nogen spørger mig.

  4. The CityGirl on 9. november 2009 at 21:27

    @Kenni: Og man håber altid på at man bare slet ikke får spørgsmålet, så man ikke behøver lyve eller glide af på det…

Leave a Reply



Kontakt

cph.citygirl@gmail.com

Tweet det

Arkiv