Under kniven
Jeg var høj på kodimagnyler i går aftes. Smertefri og flying high – eller i virkeligheden var jeg så dopet, at jeg bare faldt omkuld i sofaen i komasøvn.
I morges var jeg tilbage til status quo. Samme smerte som igår, hverken frem eller tilbage, og ganske ganske ynkelig.
Efter at have stået nede i stemmeboksen og flagret med de dybt åndssvage, utrolig lange, helt uoverskuelige stemmesedler, og skyndet mig (så meget man kunne) at sætte et kryds og forsvinde derfra, så jeg undgik svine-flu’en, cyklede jeg ind på arbejde. Stadig helt ynkelig. Så ynkelig, at jeg efter kun en halv time, bøjede mig i støvet for smerten og ringede til tandlægen og bad om at få fjernet den onde tand.
Så i aften kl. 19 går jeg under kniven…




Modtag min dybeste medfølelse
Lidt vel tidligt at gå til julebor(d) er det ikke? :-)
Nå men god bedring herfra.
@Aurelia: Takker :-(
@Jens: Det er sandelig heller ikke med min gode vilje!