Jeg var høj på kodimagnyler i går aftes. Smertefri og flying high – eller i virkeligheden var jeg så dopet, at jeg bare faldt omkuld i sofaen i komasøvn.
I morges var jeg tilbage til status quo. Samme smerte som igår, hverken frem eller tilbage, og ganske ganske ynkelig.

Efter at have stået nede i stemmeboksen og flagret med de dybt åndssvage, utrolig lange, helt uoverskuelige stemmesedler, og skyndet mig (så meget man kunne) at sætte et kryds og forsvinde derfra, så jeg undgik svine-flu’en, cyklede jeg ind på arbejde. Stadig helt ynkelig. Så ynkelig, at jeg efter kun en halv time, bøjede mig i støvet for smerten og ringede til tandlægen og bad om at få fjernet den onde tand.

Så i aften kl. 19 går jeg under kniven…

Fra samme skuffe:

Full-blown ynkelig

Hvor fanden er min Zulu?!

Transformation til ynkelig mand

Kodak Moment

Jeg lægger mig lige i nonne-stilling