Ude af øje, ude af sind

Jeg havde faktisk helt glemt det, og så igår, midt i bestilling af flybilletter til Puerto Rico, kom det hele tilbage til mig igen. Mest fordi jeg fik det præsenteret helt up close – og havde lidt svært ved at se på det. For det var jo alligevel lang tid siden, og så var jeg måske lidt fuld på daværende tidspunkt.

Da jeg i sommers var i Paris med Nørrebro-Pigen, endte vi jo på en fransk club med nogle franske fyre. Det var en virkelig sjov aften, og jeg husker da også at jeg var ganske ombejlet af op til flere af fyrene. Men lapdancen havde jeg glemt… Nørrebro-Pigen havde sørget for at jeg aldrig glemmer den, og havde filmet den, og igår blev jeg altså forenet med min første (og måske også sidste?) lapdance, som var tangerende til strip og tangerende til ting jeg ikke ved hvad var; men den var vel bare fransk, og sådan som franske fyre laver lapdance?

Jeg er færdig af grin på filmen, og ved tydeligvis ikke hvor jeg skal gøre af mig selv – og jeg var færdig af grin da jeg så den igen, og kunne ikke overskue at se det hele på én gang. Det kan jeg stadig ikke. Det er simpelthen for mærkeligt at tage til Paris og få en lapdance på en fransk club – når man er kvinde, og clubben var en ganske almindelig en af slagsen (så vidt vi vidste).

Men det var ganske morsomt – også at se den igen, og alle mine franske bejlere. Og så fik jeg også set billeder af Paris igen, og blev mindet om, at det jo virkelig bare er min by.
Det kan godt være at jeg kan glemme mænd, lapdance og nøgler – men Paris glemmer jeg nok aldrig.

Paris

Fra samme skuffe:

  • Bienvenue à Paris
  • Franske Fristelser
  • Je t’aime…
  • Fejl-disponering
  • Sænke Slagskibe
  • 2 comments

    1. The CityGirl

      @Allan: Ud fra den tese er det ikke sket – men jeg har altså rimelig håndfaste beviser liggende på comp… Og nej, de kommer ikke på YouTube eller bloggen – kan jo ikke engang overskue at se på det selv, så at lægge det ud til verden kommer ikke til at ske! ;-)

    Skriv en kommentar