Nå, men så er det jo, at jeg skal tilbage til virkeligheden imorgen. – og jeg føler mig sært nok overhovedet ikke klar. Jeg har kun rendt rundt i min egen verden i tre dage, og har jo før præsteret at gøre det i meget længere tid uden at blive skræmt over virkeligheden på den anden side.

Måske er det fordi min verden har bestået af smerte, søvn, narko, dårligt tv og blød mad. Måske er det fordi jeg stadig er hævet i hovedet og ikke synes det er fedt at gå på arbejde med noget der ligner en kvart fåresyge. Måske er det bare fordi det er november og svineinfluenzaen lurer derude. I alle fald, så har jeg mest lyst til allerede nu, at blive under dynen.

For så skal man jo ikke tage stilling til så meget. Så slipper man for at skulle bruge tid på at udtænke sammensætninger af tøj, slipper for at forsøge at ligne et menneske med makeup og børstet hår og slipper for at stå i Fakta imorgen og foretage kalkuler over hvad slags mad der vil vinde og tabe, og hvad man skal sætte sine penge på.

Ud fra et socialrealistisk synspunkt vil det nok være meget godt at jeg kommer ud i den virkelige verden og ser andre mennesker, og ikke blot lever via Facebook og andre sociale medier, men det ville nu være rart, hvis man kunne udskyde det lidt endnu

Fra samme skuffe:

Virkeligheden? Hvad er det?

I virkeligheden hader jeg sms’er!

Stiv pik og håret tilbage, så hva’så der?

Tilbage til den gamle ordning?

We will always have Paris