Jeg troede egentlig at det mest mærkelige ved denne dag var, at jeg ikke rigtig havde tømmermænd, men jeg var heller ikke helt tømmermands-fri og bare havde det lidt mærkeligt – stadig craving efter pizza til frokost, men samtidig også lyst til et æble (som jeg aldrig kom til).
Jeg antog, at det var fordi jeg havde spist en halv and, et halvt kilo kartofler og en halv liter brun sovs – for det var jo Mortens Aften igår, og det skulle jo også skylles efter med lidt (…) øl. Antallet af øl burde have givet undtagelsestilstand i kroppen, men jeg antager at anden blokerede.

Fordi jeg brugte meget tid på at analysere den udeblevne effekt på min krop, kunne jeg heller ikke hidse mig voldsomt op, da stolelegen på arbejde tog overhånd, og der pludselig manglede to pladser. (Hvorfor cheferne bliver ved med at påstå at der er nok pladser er lidt en gåde, men der kommer selvfølgelig heller ikke nogen og hugger deres stol).

Jeg viste mig som det større menneske og den bedre kollega, og tilbød at gå tidligt hjem fra arbejde – på den måde kunne jeg jo også bedre nå de praktiske ting jeg skulle nå inden flyet til Málaga afgår imorgen.
Så jeg trillede hjem fra arbejde tog guldfisken under armen og satte mig ned i bilen for at køre den ud til guldfiske-pensionatet.

Jeg nåede ikke særlig langt ud af Lyngbyvejen før jeg måtte hugge bremserne i, og der var dømt ‘Stau’ i bedste autobahn stil og alt holdt stille. Klokken var halv seks, og jeg skulle altså lige nå forbi en dyrehandel inden, for at købe de mærkelige ting som sådan et lille kræ nu kræver.

Jeg var træt, min krop havde det über mærkeligt og jeg havde en guldfisk på passagersædet. Og da det gik op for mig, at jeg havde en guldfisk som medpassager, var jeg egentlig lidt glad for vintertiden og det mørke som omsluttede bilen, og det derved ikke ville blive opdaget af de nogen af alle de andre som jeg holdt i kø med.

Eller endnu værre; hvis politiet så at jeg havde en guldfisk med kunne det godt ende grimt. Jeg ved jo ikke noget om hvordan man transporterer guldfisk i biler, om de skal have sele på, om de godt må sidde på forsædet eller om man overhovedet må transportere dem frit. Worst case scenario så videregiver de vel en til de der fanatiske dyreaktivister, og selvom jeg ikke havde min pels på, så magtede jeg virkelig ikke at tage dyrevelfærdssnakken lige der, og høre på parolen “Den har også ret til et liv!” og få at vide hvilket frygteligt menneske jeg er.

Og som om det ikke var nok, at jeg ligesom fik set mig selv sidde i en bil med en guldfisk i kø på motorvejen, så var jeg gudhjælpemig nødt til at høre P4 for at høre trafiknyheder, hvilket man ikke blev meget klogere af, når de blev ved med at kalde det Helsingørmotorvejen og ikke Lyngbyvejen. (Overvejede at bruge tiden konstruktivt og ringe ind og rette dem, men opdaterede min Facebook profil i stedet.).

Endelig fik jeg sneget mig ind i inderste bane og drejet af ved førstkommende afkørsel. Og så gik turen til Maxi Zoo ude ved Ikea, hvor jeg endnu engang skulle forklare en teenagedreng om min guldfisk og hvad jeg skulle have, og endnu engang forklare at jeg ikke var interesseret i et normalt akvarie kva at jeg faktisk er pisseligeglad med fisk. Overvejede at gå ned i bilen og hente Herman og bare aflevere ham til teenagedreng, men jeg havde parkeret langt væk, og så meget aktivitet var min krop alligevel ikke til.

Det lykkedes tilsidst at komme til destinationen, og guldfisken er nu installeret hos mine forældre.
De sender en sms hvis den dør mens jeg er væk, og har i så tilfælde lovet at begrave den ved siden af de andre døde kæledyr…

Fra samme skuffe:

Det er jo ikke RUC, det her

Det er jo ikke for sjov!

#729: Ting jeg ikke orker

Ikke noget planlagt

Der er noget der ikke helt stemmer…