Kan den lamineres?
Jeg var oppe og træne igår. Tredje gang efter min lidt for lange pjækkepause. Og det er jo ikke sjovt. Faktisk så er det direkte uretfærdigt at man ikke bare kan tage en lille pause, uden at hele ens krop falder fra hinanden, og man føler at man skal starte forfra, omend det selvfølgelig går hurtigere at komme op igen, end hvis man virkelig var på level nul.
Og mens jeg sidder deroppe og kigger ned på min mave, som har en falsk delle, fordi det ikke er lækker-bukserne jeg har på, så tænker jeg, at det her stopper jo aldrig. Det er jo ikke som med andre ting; at man arbejder målrettet mod det, og så når målet.
Det her er evighedsarbejde. Nemesis. Evig straf lige gyldig hvordan den vendes og drejes.
Man kan ikke efter et halvt år være tilfreds og krydse listen af med fast røv, flad mave og vinkefedtet på et minimum. For det skal holdes ved lige – og her er det jeg tænker, om man ikke bare kan blive lamineret?
Når man har nået målet, så kan man lige blive pakket ind i plastic, så det hele holder formen og fastheden plus den bonus det er, at man så altid vil være vand- og smudsafvisende.
Jeg synes det er et vinderkoncept – i hvert fald det næstbedste ifht. at skulle straffes resten af livet.
Fra samme skuffe: