Home free – so far

fredag, november 27, 2009
Af The CityGirl

I de sidste to uger har jeg løbet spidsrod mellem influenzaerne – ikke fordi jeg er hys eller bange for at blive smittet, men fordi det bare passer så umådelig dårligt ind i kalenderen. Objektivt set kunne jeg godt lige have kørt en influenza simultant med tand-helvedet i sidste uge, men personligt synes jeg det ville være lige i overkanten og formentlig udløse for meget ynkelighed.

I denne uge måtte det heller ikke ske, for på lørdag skal jeg holde årets tøsejulefrokost, og har lovet pigerne højt og helligt at jeg ikke vil aflyse i år og dermed ikke være syg, som jeg var sidste år. Og indtil videre går det jo godt.
Det går faktisk så godt, at jeg allerede idag vil konkludere, at projektet er lykkedes, for jeg kan kun klage over at være lidt træt, og har det faktisk formidabelt mens jeg ser alle omkring mig, en efter en falde for svineinfluenzaen.

Og når julefrokosten er overstået, kan jeg godt klemme nogle sygedage ind i kalenderen – for dem vil jeg da ikke snydes for, når alle i år har taget så rigeligt for sig af dem!
Så på mandag vil jeg smide det der desinficerende geil fra apoteket ud, begynde at tage bussen og kun sætte mig ved siden af dem der hoster, og bare vente på at det bliver min tur til en omgang svin.

Relaterede indlæg

Tags: , , , , ,

Skriv en kommentar

Tag Cloud

Arkiv