Forfængelighedens Alter
Jeg ofrer mig selv på forfængelighedens alter. Jeg er ikke meget for det, men hvad fanden skal man gøre, når planen for nytår består af bikini og cocktails?
Jeg kan ikke lave så meget om på den bleg-blå farve der pryder min krop, med mindre jeg kaster mig ud i selvbruner, og det har vi jo ligesom fået slået fast, at jeg ikke kan administrere.
Men bleg-blå med slasket røv og hvad tyngdekraften ellers slår hårdt ned overfor, det orker jeg ikke. Det er jeg ikke klar til at springe ud i; det er jo først sådan noget man kan gøre når man ER blevet gift og forvist til liguster-livet m/u børn.
Personligt synes jeg jo at man aldrig bare skal give op, men hvis man skal gøre det, er det mere socialt acceptabelt at gøre det når man er blevet offer for ligusterhækken.
Så hvor motivationen før min tystys-pjække-pause fra fitness, var alt det der hellige stads, som “Det er godt for dig”, “Du bliver i bedre humør af det”, “Du bliver handicappet hvis ikke du styrker din ryg” osv osv, er jeg nu bare ren og skær forfængelig.
Et billede af mig selv iført bikini lige nu er vist den bedste motivation jeg nogensinde har haft.
Jeg har to måneder til at blive helt spændstig; det skal nok lykkes….
Skuffen er tom
Det er godt, at have gulerødder hængende rundt omkring når det ser surest ud i forbindelse med, at nå et mål, som man har sat sig ;-)
@Kenni: Ja, specielt når man er verdensmester i undskyldninger og overspringshandlinger – det er der sjovt nok aldrig nogen der gider belønne…
Sådan havde jeg det i formiddags, hvor jeg på grund af vejret bare ikke gad afsted til træning. Afsted kom jeg og jeg havde det godt bagefter. Også selvom, at jeg havde en hård og tung træning. På vej hjem tænkte jeg inde mig selv, at jeg havde været blevet pisse sur på mig selv, hvis jeg ikke havde været taget afsted. Det var min gulerod til mig selv og den kan være stærkt motiverende.
Jeg vil gerne træne, men kan ikke tage mig sammen. Det eneste, der virker for mig at konkurrere om noget mod andre, men ingen vil.
@Kenni: Jeg indrømmer også (modvilligt, naturligvis) at min krop har det langt bedre efter træning idag – og den vel næsten har savnet det. Jeg beundrer folk for at komme afsted uden at skulle have alverdens gulerødder – det vel de samme mennesker som bare kan stå op når vækkeuret ringer, mens vi andrer snoozer den en milliard gange!
@Allan: Hvis ikke du har nogle venner som gider, så kan du bare konkurrere med alle de andre fyre deroppe; de laver ikke andet. De prøver også at konkurrere med mig, men det preller bare af ;-)
@CG: Konkurrencen går mere på at jeg i det hele taget kommer ud af døren og det kan de andre deroppe desværre ikke hjælpe med.