Jeg har egentlig ret meget tillid til PET-chef Jacob Scharf; han virker som en flinker-fyr, yderst sympatisk, og oven i købet kompetent. Omvendt har jeg ikke særlig meget tillid til lille Brian, og beder til, at han overlader beslutninger om terror til de voksne. For jeg synes lige at den der terror-trussel kom et stort skridt tættere på idag.

Misforstå mig ikke; jeg sidder ikke i kælderrum og bange venter på at bomben sprænger inde på Nørreport, men jeg synes det der er kommet frem idag, er ubehageligt. Dels fordi det er ret konkrete ting der kommet frem, hvilket det ikke rigtig har været før, når der bliver talt om terror-truslen mod Danmark. Dels fordi jeg åbenbart færdes på udpegede terrormål.
Det kommer jo ikke så meget bag på mig, men derfor er det alligevel lidt ubehageligt, når Flinke PET Jacob fortæller om det på en pressekonference.

Jeg ændrer nok ikke adfærd efter dette her, og logisk set er terrortruslen jo mindre idag end den var igår, men jeg bliver lidt stødt når den ene politiker efter den anden (med et harem af PET vagter omkring sig) kæfter op om at vi ikke må være bange, at vi må ikke give efter for terroristerne, at vi må ikke lade os kue og at vi skal leve som vi plejer.

Det er jeg for så vidt enig i, men så håber jeg fandme også at de tænker sig om, så de ikke selv blæser det her op og ud over de internationale medier. At de ikke selv bærer brænde til bålet, ved at kæfte op om vores famøse ytringsfrihed i samspil med hvor lidt vi tolererer – for ærlig talt, så gider jeg se Muhammed-krisen III. Og hvis politikerne alligevel ikke kan finde ud af at holde kæft, så beder jeg til Gud & Allah om at medierne vil holde det på et moderat niveau, og ikke piske en stemning op.
For jeg vil jo netop bare gerne leve mit liv som jeg plejer, mens Flinke PET Jacob gør sit arbejde, og afværger terror, så jeg kan cykle hjem i fred for selvmordsbombere.

Fra samme skuffe:

Nu tager du dig fandme sammen!

Tager I Visa?

Fitness, der tager overhånd

Din lorte-farisær!

Vil du giftes med mig?