Nu har jeg de sidste to dage flettet fingre med min guldfisk, og det er ærlig talt ikke særlig ophidsende. Jeg ved ikke hvilke følelser Herman (Fidel) har, men det er altså ikke hjertebanken og åndenød han får frem hos mig.
Bevares, han er da sød (når han ikke skider), og er virkelig dekorativ på en meget funky måde – men jeg synes han har lidt svært ved at træde ordentlig i karakter og ligesom claime sin plads i mit liv.
Derfor er der også allerede lagt planer for hans død, hvis ikke han kradser af af sig selv. Og det er jo ikke for at være ond, men hvis ikke han kommer ind i kampen snart, er der altså grænser for min tålmodighed.
Jeg er jo ikke typen, der sidder og venter ved telefonen (eller jo, det er jeg faktisk – men det er jo kun fordi jeg inderst inde i virkeligheden er en mand på 35 ramt af midtlivskrisens hårde slag, og derfor nu tror på mine egne dårlige undskyldninger som rene sandheder om virkeligheden, og derfor ikke kan tage det første skridt, fordi jeg er for travlt optaget af denne midtlivskrise, som kræver min fulde opmærksomhed til at græde over tabt hår og impulsshoppe ting som motorcykler og boksehandsker.) – og fordi jeg ikke er typen, der sidder og venter ved telefonen, går vi snart på lånt tid, hvis der skal være fremtid i det her forhold.
Jeg synes faktisk jeg har gjort mit; jeg har både overfodret ham, underfodret ham, forsøgt at kommunikere med ham – sågar skiftet hans vand fra tid til anden, og generelt prøvet at være sød og imødekommende.
Men han virker afventende. Han virker faktisk decideret skræmt. Og jeg ved ikke hvordan man bliver ven med guldfisk, for jeg ved ikke noget om guldfisk – men jeg kan bare mærke, at der ligesom er mere i vente. At spillet ikke er slut endnu, og på et eller andet tidspunkt når jeg mindst venter, så spiller han et eller andet ud for lige at markere.
Men der skal mere til end en markering, for ikke at ende i gryden med spilkogende vand.
Uf tror da at frost er bedre end kogning, men du har vel researched grundigt ;-)
@bente: Må indrømme at jeg ikke har researchet mere end, at en kollega fortalte at det var den måde han aflivede sine fisk – og at han bare konkluderede at det var det bedste.
Men jeg tænker da også at det er bedre end frost; frost giver vel bare en meget langsom død?
Nu var det dig jeg tænkte på – med frost skal du da ikke se på, men kan bare lukke døren, og dit sidste minde vil være en lykkelig Fidel!
@bente: Griner! Ja, det ville være bedre for mig bare at smide ham i fryseren – det her du helt ret i!
Den vil jeg lige overveje når/hvis vi kommer til det punkt :-D
Bindegale kvindemennesker – ja, Bente, du ryger oven i hatten for deltagelse i komplottet. City Girl, du har bare at tage dig ordentligt at den fisk! Den har jo ikke bedt om at blive del af dit liv. Det’ muligt at du keder dig, men lad det ikke gå ud over Herman-Fidel.
Nuvel, målestokken er mindre, men i min bog ku’ du lige så godt være “den familie” som efterlader hundehvalpen/killingen ved vesterhavs-sommerhuset, når de tager hjem.
La’ vær’ med at konspirere fiskens død og la’ vær’ med at underholde os andre (nogle sikkert neglebidende) med det.
@Hansen: Det er jo bare en guldfisk….