Midtlivskriser – nu med klamydia
Nu har jeg læst denne artikel flere gange, og er jeg den eneste der tænker, hvad ingen andre tør sige højt?
Eftersom det er de unge piger og de gamle mænd der er bannerførere i denne statistik, synes jeg jo det vil være naturligt at kæde disse to grupper sammen, og lave en hurtig konklusion med noget med mænd i midtlivskrise og videre i den dur…
Jeg kan selvfølgelig tage fejl, men jeg har bare virkelig svært ved at overse den lyserøde elefant der vælter rundt i glasbutikken. Måske er jeg bare et lidt for praktisk anlagt menneske, der søger årsag og sammenhæng. Måske er jeg lidt for konservativ, når jeg tænker, at nogen vel må knalde med nogen for at få klamydia. Og måske er jeg lidt for fordomsfuld, når jeg tænker, at en af grundene til det spredes til de respektive aldersgrupper, er fordi de interagerer på en eller anden måde.
Men jeg står ved min praktiske, konservative fordomsfuldhed.
Så hvis der er nogen der spørger mig om et løsningsforslag, synes jeg det er enkelt:
Forbyd midtlivskriser (stik dem evt. lidt psykologhjælp), og giv de unge piger kyskhedsbælte på; de kan jo åbentlyst ikke administrere det!
Fra samme skuffe: