The CityGirl

'Always be yourself. Unless you can be a Unicorn. Then always be a Unicorn.'

Kom nu hjem, Pierre! Jeg mente det ikke!

Udover at ham Pierre godt snart må lande, så skal han også snart nærmest være en multi-kunstner indenfor uanede mængder af stilarter.

Han skal kunne lave mad, den står altså ikke til diskussion! For selvom jeg holder af mine utrolig mærkelige madvaner, så mangler der altså noget kæft, trit og retning på det område her i husstanden, så jeg ikke ender op med variationer over kylling med pasta, eller som i aften: et rundstykke med smør, rugbrød med avocado og en håndfuld guldkarameller.
Nogen gange vil det være rart, hvis der er en der kan skære igennem og lige lave et sådan et måltid mad, som man godt tør sige til omverdenen at man har spist.

Derudover bliver han simpelthen nødt til at have visse evner som handymand, og lige nu lokalisere hvad det er for noget vand jeg kan høre der løber, når det ikke er toilet, radiatorer eller vandhanen i badeværelse eller køkken. Og mens han er ved det handy, må han gerne lige smøre hængslerne på vinduet i stuen og fikse gearet på min cykel.

Udover evnerne som handymand, skal han også være et omvandrende opslagsværk, så han altid kan svare på de spørgsmål der opstår ud af det blå når man sidder i sofaen eller står i køkkenet, som “Tisser edderkopper egentlig?” – “Hvor sidder milten egentlig? Og kan man mærke hvis den vandrer?” – “Snorker jeg?”.

Og udover at han selvfølgelig skal være klog og smuk, så tænker jeg at han skal være lidt mindre B-menneske end mig, uden at være irriterende A-menneske. Bare sådan så det er ham der står op først og lige henter morgenbrød, laver morgenmad, fodrer Herman (Fidel) og tager opvasken fra aftenen før.

Men lige nu er det ukendte, løbende vand det mest presserende, og så skal jeg nok tage opvasken og fodre Herman (Fidel) hvis bare han kommer hjem og fikser det.

Previous

Bør man sige noget?

Next

GMT+1

6 Comments

  1. Det eneste af ovenstående emner jeg har fået afklaret ved at have en kæreste, er det faktum at jeg snorker helt vildt. Han har endda optaget det på mobilen engang, bare så jeg lige kunne høre hvordan det lød…

  2. Når du mindst venter det kommer han ind på banen fra sidelinjen og slår benene væk under dig ;-) Sådan oplevede jeg det i hvertfald med min kæreste, da vi mødtes for snart to år siden.

  3. Hold fast i det med ikke at ønske dig en a-mand, der er noget knapt så charmerende over at få tændt lys lige i smasken kl. 5.30 serveret sammen med et spørgsmål, som ejermanden mener man vil være i stand til at svare på, mens pulsen går fra 0 til 180 (eller hvad pulsen nu gør) når man vågner med et sæt.

    Men på den anden siden så er virkningen åbenbart den, at når det sker stort set hver dag gennem 3 år, så finder man pludselig sig selv på en våd gade kl. 6 i ført løbetøj og morgenhår … og må indrømme for sig selv, at man er helt hooked på det?!

  4. The CityGirl

    @Aurelia: Måske lige i overkanten at optage det på mobilen, men på den anden side så er det jo afklaret… Hvordan lød det? ;-)

    @Kenni: Jeg ved godt at det er sådan – men lige nu ville det virkelig være rart hvis Pierre kom forbi og fiksede det der usynlige løbende vand…. Det begynder at bekymre mig lidt, og er lidt for mærkeligt!

    @visitsen: Synes ikke om at høre, at du er gået over til fjenden….. Er det ikke tortur det der??

  5. @CG: Jeg må erkende at jeg faktisk blev en lille smule stolt af mig selv ;)

  6. The CityGirl

    @Aurelia: Haha! Sejt! Men hvis man er god til det, så skal man vel heller ikke skamme sig ;-)

Comments are closed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén