Igår var der sushi og champagne, cosmopolitans og afsløringer, sladder og erkendelser.Og jeg havde helt overskudsagtigt nået at gøre rent, støvsuge og køre en fugtig klud over de fleste vandrette flader, og smidt en buket friske blomster i en vase.Det blev også kommenteret af Romantikeren, for normalen er jo, at der her på matriklen ligger nullermænd i hjørnerne og alle vandrette flader er dækket med bøger, papirer og diverse obskure ting.Jeg syntes det var evigheder siden vi sidst havde mødtes – og det var det egentlig også i vores tidsregning. Vi har jo været vant til at ses flere gange om ugen, men i mellemtiden er vi vist blevet voksne og har hver især fået såkaldte vigtige voksen-ting ind i vores liv – nogen mere end andre.Mens jeg kunne fremvise nye vinterstøvler, som blev beundret og besluttet at de var så praktiske at de gik ind under husholdningsbudgettethttp://thecitygirl.dk/2008/12/skyld-med-skyld-pa/, var Romantikeren blevet endnu mere voksen og havde droppet vinterkøbene til fordel for at spare op til en lejlighed. Og der var da også optræk til krise, da hun fortalte hvor hun kiggede på lejligheder henne: Frederiksberg.- Hvis du flytter til Frederiksberg bliver jeg jo nødt til at slå hånden af dig! udbrød jeg forfærdet- Nejnej, det er jo bare proforma at vi skal se den lejlighed. Du ved… kompromis i parforhold osv… Men jeg er blevet ret forelsket i en på Holmen! svarede hun- Hvis du flytter til Holmen kommer jeg aldrig og besøger dig! Der er jo fucking langt!- Der kommer en bro, og indtil da kan du jo bare køre derud i bil, svarede hun køligt- Men så kan jeg jo ikke drikke…., prøvede jeg at forsvare mig med- Så må du jo bare overnatte! affærdigede hun mig med, og så var den diskussion slut.Men når man har sagt ‘Frederiksberg’ bliver man også nødt til at sige ‘mænd’, så vi gik igang med emnet og jeg fortalte om den seneste drømhttp://thecitygirl.dk/2009/10/som-en-fisk-uden-cykel/og vi analyserede en lille smule på det, mens vi grinede ondt og skålede i cosmos – og så konkluderede vi ellers bare, at mænd egentlig ikke er så meget anderledes end specialer; på et tidspunkt bliver man bare nødt til at lade dem gå, når man har hevet det ud af dem man kan; når man har skrevet den engelske oversættelse, når man har udgivet de vigtigste afsnit i diverse tidsskrifter og når man er blevet indstillet til en hæderspris.Idag var der tømmermænd.
Igår var der sushi og champagne, cosmopolitans og afsløringer, sladder og erkendelser.
Og jeg havde helt overskudsagtigt nået at gøre rent, støvsuge og køre en fugtig klud over de fleste vandrette flader, og smidt en buket friske blomster i en vase.
Det blev også kommenteret af Romantikeren, for normalen er jo, at der her på matriklen ligger nullermænd i hjørnerne og alle vandrette flader er dækket med bøger, papirer og diverse obskure ting.
Jeg syntes det var evigheder siden vi sidst havde mødtes – og det var det egentlig også i vores tidsregning. Vi har jo været vant til at ses flere gange om ugen, men i mellemtiden er vi vist blevet voksne og har hver især fået såkaldte vigtige voksen-ting ind i vores liv.
Mens jeg kunne fremvise nye vinterstøvler, som blev beundret og besluttet at de var så praktiske at de gik ind under husholdningsbudgettet, var Romantikeren blevet endnu mere voksen og havde droppet vinterkøbene til fordel for at spare op til en lejlighed. Og der var da også optræk til krise, da hun fortalte hvor hun kiggede på lejligheder henne: Frederiksberg.
- Hvis du flytter til Frederiksberg bliver jeg jo nødt til at slå hånden af dig! udbrød jeg forfærdet
- Nejnej, det er jo bare proforma at vi skal se den lejlighed. Du ved… kompromis i parforhold osv… Men jeg er blevet ret forelsket i en på Holmen! svarede hun
- Hvis du flytter til Holmen kommer jeg aldrig og besøger dig! Der er jo fucking langt!
- Der kommer en bro, og indtil da kan du jo bare køre derud i bil, svarede hun køligt
- Men så kan jeg jo ikke drikke…., prøvede jeg at forsvare mig med
- Så må du jo bare overnatte! affærdigede hun mig med, og så var den diskussion slut.
Men når man har sagt ‘Frederiksberg’ bliver man også nødt til at sige ‘mænd’, så vi gik igang med emnet og jeg fortalte om den seneste drøm og vi analyserede en lille smule på det, mens vi grinede ondt og skålede i cosmos – og så konkluderede vi ellers bare, at mænd egentlig ikke er så meget anderledes end specialer; på et tidspunkt bliver man bare nødt til at lade dem gå, når man har hevet det ud af dem man kan; når man har skrevet den engelske oversættelse, når man har udgivet de vigtigste afsnit i diverse tidsskrifter og når man er blevet indstillet til en hæderspris.
Og mens vi gav slip på emnet mænd og specialer, kom der også en vis ro og afslappethed – og pludselig var det helt andre, helt nye og næsten helt skræmmende emner, hemmeligheder og erkendelser der kom på bordet.
Igår var der sushi og champagne, cosmopolitans og afsløringer, sladder og erkendelser.
Og jeg havde helt overskudsagtigt nået at gøre rent, støvsuge og køre en fugtig klud over de fleste vandrette flader, og smidt en buket friske blomster i en vase.
Det blev også kommenteret af Romantikeren, for normalen er jo, at der her på matriklen ligger nullermænd i hjørnerne og alle vandrette flader er dækket med bøger, papirer og diverse obskure ting.
Jeg syntes det var evigheder siden vi sidst havde mødtes – og det var det egentlig også i vores tidsregning. Vi har jo været vant til at ses flere gange om ugen, men i mellemtiden er vi vist blevet voksne og har hver især fået såkaldte vigtige voksen-ting ind i vores liv – nogen mere end andre.Mens jeg kunne fremvise nye vinterstøvler, som blev beundret og besluttet at de var så praktiske at de gik ind under husholdningsbudgettet, var Romantikeren blevet endnu mere voksen og havde droppet vinterkøbene til fordel for at spare op til en lejlighed.
Og der var da også optræk til krise, da hun fortalte hvor hun kiggede på lejligheder henne: Frederiksberg.
- Hvis du flytter til Frederiksberg bliver jeg jo nødt til at slå hånden af dig! udbrød jeg forfærdet
- Nejnej, det er jo bare proforma at vi skal se den lejlighed. Du ved… kompromis i parforhold osv… Men jeg er blevet ret forelsket i en på Holmen! svarede hun
- Hvis du flytter til Holmen kommer jeg aldrig og besøger dig! Der er jo fucking langt!
- Der kommer en bro, og indtil da kan du jo bare køre derud i bil, svarede hun køligt
- Men så kan jeg jo ikke drikke…., prøvede jeg at forsvare mig med
- Så må du jo bare overnatte! affærdigede hun mig med, og så var den diskussion slut.
Men når man har sagt ‘Frederiksberg’ bliver man også nødt til at sige ‘mænd’, så vi gik igang med emnet og jeg fortalte om den seneste drøm og vi analyserede en lille smule på det, mens vi grinede ondt og skålede i cosmos – og så konkluderede vi ellers bare, at mænd egentlig ikke er så meget anderledes end specialer; på et tidspunkt bliver man bare nødt til at lade dem gå, når man har hevet det ud af dem man kan; når man har skrevet den engelske oversættelse, når man har udgivet de vigtigste afsnit i diverse tidsskrifter og når man er blevet indstillet til en hæderspris.
Og mens vi gav slip på emnet mænd og specialer, kom der også en vis ro og afslappethed – og pludselig var det helt andre, helt nye og næsten helt skræmmende emner, hemmeligheder og erkendelser der kom på bordet.
Fra samme skuffe:
Nobody wants my love
Lidt in love
Happy in love
Flying high on love!
In love with a boy called Christian…
