Dónde esta la casa de las putas?
Jeg åbner stort set aldrig breve fra banken. Jeg ser ikke nogen grund til det, for det er jo ikke ligefrem opmuntrende det de sender, så normalt bliver alt hvad der har Danske Bank logo arkiveret lodret. Men her forleden kom der er et brev der så anderledes ud, så jeg åbnede det modvilligt, og fandt en betalingsoversigt, hvor der stod at de trak licens fra min budgetkonto. Lidt mærkeligt at banken sendte det, og ikke PBS, og da jeg nærstuderede det, fandt jeg også ud af, at det ikke var min licens, som jeg åbenbart så gavmildt betalte.
Der stod et andet navn, men min budgetkonto. Så jeg konkluderede hurtigt, at jeg har betalt licens for et par på Østerbro.
Men da der er grænser for min venlighed, skrev jeg fluks til min bankrådgiver, som gav mig ret, og sørgede for at føre pengene retur til min konto.
Og efter at pengene havde lunet sig et par timer på deres rette konto, købte jeg en flybillet til Málaga. Det var ikke noget jeg behøvede at tænke længe over – specielt ikke når veninden dernede fabler om sol og varme og billig vin.
Jeg kan ikke meget spansk; faktisk kan jeg kun ovenstående, samt bestille to øl – men mere behøver man vel ikke at kunne i midten af november i Málaga?
Fra samme skuffe:
Er det din nye karriere i Spanien du skal bruge den sætning eller…har du nogle interesser du ikke har fortalt os om?
@bente: Njae… havde ikke tænkt mig det som karriere-move, og det er heller ikke hemmelige interesser…. Forklaringen er simpel: En mand lærte mig sætningen og overbeviste mig om, at det var det eneste jeg behøvede at kunne på spansk!
Og her ti år senere er det stort set også det eneste spansk der er lagret i min hjerne, mirakuløst nok ;-)
La casa de puta esta aqui, guapa ;-) Måske poker med undervisning den 14.nov i Fuengirola. Så mangler vi bare whiskeyen…
@Kat: Aqui?? Sikker???
Og bør man ikke kunne drikke whiskey først, inden man spiller poker?
Køb dig sådan en parlør, det er så oppe i tiden :)
Jeg kan vist kun ét ord på spansk: Coño. Men dette ene ord kunne vel egentlig også godt erstatte hele din sætning? ;-)