The CityGirl

'Always be yourself. Unless you can be a Unicorn. Then always be a Unicorn.'

Det er jo ikke RUC, det her

Vi skal flytte imorgen på arbejde og jeg gider ikke. Eneste fordel ved projektet er, at vi kommer op i et rum der rent faktisk har ilt, til forskel fra det iltfattige, overophedede rum vi pt sidder i. Men det er så også det. Og når man har vænnet sig til at leve uden ilt, så er det ikke lige frem jubel-råbene der bliver rullet ud, når det er femte gang på to år der skal flyttes.
Og argumenterne? Jeg må indrømme, at jeg er holdt med at høre efter når der argumenteres for flytningerne. Det er garanteret noget med synergi og platforme og interaktion – denne gang med nogle andre.

Det er de høje herrer, dem med egne kontorer, der finder på alle de her krumspring. Det er dem der synes vi skal stile efter at se, hvor mange mennesker der kan sidde sammen i et åbent kontorlandskab. Når vi imorgen flytter op til alle de andre, tror jeg, at vi når rekorden. For der er jo ikke plads. Derfor skal vi nu til at dele pladser med andre; dem der kommer senere. Så min arbejdsdag vil fremover slutte senest kl. 17 sharp.

Og når vi så har slået den rekord, kan vi så gå efter at se hvem der først slår en kollega eller en chef ned i frustration og afmagt over at skulle sidde i et rum fyldt til bristepunktet, som derfor afføder konstant larm og uro.

Det er ikke fordi jeg behøver enmandskontor, eller synes vi alle skal have det. Men jeg synes måske der er en ide i at sidde nogenlunde afdelingsvis – og sammen alle sammen. Det er jo ikke RUC.

Hvem fanden opfandt det åbne kontorlandskab? Det skulle vel aldrig have været en mand? Fra RUC?

Previous

Tager du bomben med når du går?

Next

Att imorn blir en bättre dag

2 Comments

  1. Jo det var mig, i 1973.

  2. The CityGirl

    @Morfar: Du er en skidt knægt

Comments are closed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén