Surprise me!

Der er bare visse ting man gerne vil vide hvornår sker, visse ting man gerne vil være forberedt på og visse ting man ikke vil overraskes med.
Eksempelvis vil man gerne have en heads up på hvornår man skal have overlevelsestalen parat til bankrådgiveren, hvornår man skal til lønforhandling, hvornår man skal rende ind i eks-kæresten første gang efter et brud, hvornår der er håndværkere udenfor ens vinduer -  og ikke mindst hvornår man skal have en gynækologisk undersøgelse.

Sidstnævnte er åbenbart sværere end som så. Jeg kom endelig igennem til min læge, og ville vise mig som en voksen, for en gangs skyld, og selv bringe den der skide undersøgelse på banen – i håb om at score lidt goodwill.

Mit primære ærende var bare en henvisning, men da jeg går ind for tidsoptimering er der vel intet til hinder for at slå flere fluer med ét smæk. Dog havde jeg en enkelt indsigelse; at hvis jeg alligevel blev indkaldt til den der famøse livmoderhalskræft undersøgelse lige om snart, ville jeg hellere vente – ingen grund til at sprede ben mere end højst nødvendigt!

Dette relativt simple forsøgte jeg at forklare til lægesekretæren, som derefter formåede at rundforvirre både sig selv og jeg. For åbenbart var det ikke ligetil at fortælle mig hvornår jeg sidst havde fået foretaget livmoderhalskræft-testen, så vi dermed kunne have konkluderet hvornår jeg ville få brevet. Dernæst kunne hun ikke fortælle mig om der blev tid til undersøgelsen, når nu mit primære ærende var noget andet (fordi henvisninger er kendt for at tage utrolig lang tid?), og generelt er jeg slet ikke sikker på hvad min tid hos lægen kommer til at gå ud på.
Kun at jeg MÅSKE (hvis jeg er heldig?) får en gynækologisk undersøgelse. Og måske havde jeg brug for en dobbelttid, som hun sagde – mens jeg tænkte om de havde forlænget de i forvejen ulidelige undersøgelser, eller om hun bare på forhånd antog, at jeg havde raget alt til mig.

Jeg opgav tilsidst at få hende til at be- eller afkræfte om undersøgelsen var på, opgav at kommunikere mere med hende og skrev bare tidspunktet ned. Tror jeg snakker udenom med noget svine-influenza når jeg er deroppe.
Jeg vil bare gerne vide hvornår et fremmed menneske skal kigge op i mit skræv! Det synes jeg ikke er for meget forlangt.

Fra samme skuffe:

  • PisPisPis!
  • Kh mor og far
  • Begrebet dobbeltklik
  • Hva’ så, Curly?
  • Kun med klipklapper på
  • 2 comments

    Post a comment

    You may use the following HTML:
    <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>