Still got it!

Mænd er jo ikke-eksisterende i mit liv pt – det er selvvalgt, men derfor stadig lidt kedeligt. Så derfor var det på en eller anden måde meget rart, at blive bekræftet i, at man ikke har mistet noget vigtigt, som eksempelvis den gode effekt på mænd.

De fleste af De Udsmidte Mænd taler jeg ikke med mere, men der er nogle enkelte som jeg stadig har kontakt med, for man behøver vel ikke smide gode venskaber og god underholdning ud, bare fordi man sætter et par grænser.

Derfor sad jeg forleden og talte med en af De Udsmidte Mænd på MSN om noget så kedeligt som arbejde, for jeg havde lige brug for et par friske øjne på sagen. Og mens vi sidder og taler frem og tilbage om mit arbejde og hans arbejde udbryder han:
“Hver gang jeg taler med dig, får jeg bare helt vildt lyst til at flå alt dit tøj af og kysse dig overalt!”

Med kaffen galt i halsen og forsøg på at undertrykke at jeg faktisk var færdig af grin, forsøgte jeg at finde et snappy comeback, men han var langt foran mig og havde allerede skrevet videre:
“Sorry, jeg skulle bare lige af med det – håber du kan tage det!” – og så var han i øvrigt tilbage til den oprindelige samtale.

Hvis jeg var helt feministisk og oppe i det røde felt, så skulle jeg vel være blevet sur – men nu  vægter jeg altså humor højere.
Jeg kan ikke blive sur over god humor, og når det er velformuleret uden at man føler man bliver krænket, og når jeg så også ved at han i øvrigt respekterer mig, så er det bare meget underholdende.

Og selvom man afslutter samtalen med en diskussion om hvorvidt ordet ‘ligusterhæk’ er bedre end ‘plankeværk’ (jeg holder på ligusterhæk!), så sidder man stadig bagefter og savner lidt de der mænd i ens liv.

Fra samme skuffe:

  • Mande-elske-liste #4
  • Mandehade-liste #4
  • Mandehade-liste #2
  • Mandehade-liste #3
  • Hvordan kommer man af med en mand?
  • 5 comments

    1. Morfar

      Det betyder jo netop IKKE at du STILL got it, det betyder at du HAVDE det og nu ikke har det MERE for ellers havde han jo først bestiget sin cykel og derefter dig.???

      Deet Gaas du ka ta det!

    Skriv en kommentar