Prik en mødom

Mødomme har det med at være noget man bare skal have overstået, og hvis man venter for længe bliver det alt for anstrengende, alt for præstationsangst-agtigt og alt for pinligt.
Sådan havde jeg det også med min sushi-mødom.

Dengang sushien gjorde sit indtog i landet stod jeg skeptisk på sidelinien, for dengang havde jeg det generelt svært med fisk, og derfor var tanken om at spise rå fisk ikke særlig tiltrækkende.

Årene gik, og jeg holdt bare lav profil med min sushi-jomfruelighed (ligesom man også gjorde dengang man var teenager og stadig ikke havde knaldet nogen). Men så begyndte sushi at snige sig alt for meget ind i mine veninders liv, og gang på gang måtte jeg sige, at jeg ikke havde prøvet det endnu. Det var pinligt, jeg var udenfor fællesskabet og der blev grint af mig.

Tilsidst fik mine veninder nok og følgende mail blev sendt ud:

Kære skønne piger,
Vi skal prikke hul på The CityGirl’s sushi mødom (ej, det skrev jeg bare ikke…). Så hvilke dage kan I i næste uge?
Kram The Cutting Edge Girl

Nu havde de taget styringen, jeg var blevet frataget min valgfrihed og sad i saksen. sushiSå det var med præstationsangsten siddende helt udenpå tøjet, jeg mødte op – og havde det lidt ligesom når man spiller TP og oplæseren af spørgsmålet udbryder ‘Ej, den er suuuuper nem den her!’ inden man får spørgsmålet, og man derfor fremstår dummere end vådt bølgepap når man ikke kan huske svaret.

Og inden da havde meningerne også været delte og udbruddene både været”Jeg er helt sikker på at du kan lide det! Når nu du kan lide alt mulig andet så vil det jo være mærkelig hvis du ikke kan lide sushi!”
og
“Jeg véd bare du ikke kan lide det! Jeg kender dig; dét der er bare ikke noget for dig…”

Kl. 18.10 d. 30.09.09 fik jeg taget min sushi-mødom. Jeg overlevede og jeg kunne godt lide det. Dog skal jeg nok lige prøve det en del flere gange før jeg bliver lige så vanvittig over det som de fleste af veninderne er.

Jeg bestod prøven og er igen en del af fællesskabet – og nu skal de grave lidt dybere i gemmerne for at finde noget de kan mobbe mig med!

Fra samme skuffe:

  • The Awesome Girl
  • Hun sagde hvad?!
  • Stiletter vs. Flyverdragt
  • Post a comment

    You may use the following HTML:
    <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>