Jeg stod nede i boghandlen og skulle egentlig bare købe en bog for en veninde. Derudover kom jeg også til at købe en bog om Paris til mig selv, for jeg kan jo ikke bare gå lige hjem.
I min opstemthed over Paris ville jeg lige høre hvad de ellers havde, og stillede mig pænt i kø til kassen. Foran mig stod en mand på omkring 45 år, som havde bestilt nogle bøger.

Han havde bl.a. bestilt en bog som hed noget i stil med “How to pick up women”, og jeg indrømmer blankt at min første tanke, da jeg hørte det, var “Oh thank god! Du har indset du behøver hjælp!”

For han lignede altså noget der var løgn. Det er ikke fordi jeg vil være grov, men det gjorde han altså – og jeg håber virkelig, for ham, at der i bogen er et afsnit om tøj og udseende, for det var altså ikke et hit han havde kørende, for at sige det mildt!

Helt klædt i hvidt, med de hvide bukser smøget lidt op, sejlersko, hvide tennissokker (det matchede jo trods alt…), en utrolig mærkelig kropsform, hvor han nærmest havde mave som en gravid, halv-skaldet, men resten af håret havde en vis længde (…) – og så lige fem slidte nylonposer bundet sammen så de var lettere at bære på. Og så stod han og trippede på en meget mærkelig måde.

Man må ikke grine af andre mennesker, men nogengange er det altså svært at lade være.

Fra samme skuffe:

Pige med stort P

If it looks like a duck…

Popcorn-stinkende helvede tilsat talende teenagere

Måske en kende kækt…

Det spirituelle overdrev