The CityGirl

'Always be yourself. Unless you can be a Unicorn. Then always be a Unicorn.'

Fraværende uden grund

Idag ville jeg gerne have haft en seddel med fra min far – bare lidt i stil med den han skrev engang for hundrede år siden:
kontaktbog_redigeret1

Ikke at jeg ved, hvorfor han skulle udlevere sin 9-årige datter, og vel lige så godt kunne have skrevet “The CityGirl pjækkede igår – vi beklager”.

Jeg pjækker ikke idag, og jeg er faktisk også tilstede – og ønsket om at være fraværende er heller ikke helt grundløst, som det åbenbart var dengang i 1990, hvor jeg slap afsted med det.

Til forskel fra dengang har dagen indtil videre budt på tøjkrise, mad-krise, cykel-krise og kaffe-krise.
Af uransagelige årsager kunne jeg ikke bestemme mig for hvad jeg skulle have på i morges, men endte med hoppe i den frankofile kjole, fordi jeg tænkte at så kunne det absolut ikke gå galt. Jeg havde så ikke lige tænkt igennem, at det blæser utrolig meget, samt at den frankofile kjole indeholder utrolig meget vindfang ifht. at lave en Marilyn adskillige gange mens man cykler igennem København.

Men inden jeg overhovedet kom så langt, havde jeg mad-krise, da jeg overskudsagtigt ville smøre en madpakke, og rasende nedslået måtte konstatere, at rugbrødet havde udviklet eget liv og anden farve.

Da jeg når ned på gaden og hiver min cykel ud af cykelstativet kommer der en raslende lyd, og der ligger ganske vist også en eller anden rusten løsdel på asfalten. Det ville være helt nærliggende at konstatere at den tilhørte min cykel, men efter at have stået længe og kigget skiftevis på løsdel og cykel og forsøge at løse puslespillet, måtte jeg opgive. Venter på at cyklen falder fra hinanden og vil derefter konstatere at det var min løsdel.

Endelig nåede jeg indre by – og kaffe, efter at have lavede adskillige Marilyn’s samt kommet i tanker om, at jeg da vist heller ikke fik sminket mig helt færdig derhjemme… Blot for at få udleveret en stor latte to go uden låg og HELT fyldt op. Jaja, I er selvfølgelig løbet tør for låg. Men overskudsmenneske som jeg er, kan jeg selvfølgelig få bugseret cykel, kaffe og mig selv tilbage til arbejde uden at spilde…….

Hvorfor blev kontaktbøger afskaffet bare fordi man gik ud af folkeskolen? Vi er altså nogen der godt kunne bruge sådan en skriftlig samvittighed i ny og næ fra et voksent menneske!

Previous

Lav-IQ FTW!

Next

Surprise me!

4 Comments

  1. Den bedste seddel jeg fik med fra min far var: Alexander var ikke i skole i går, da dagen var for god til at gå i skole på.

  2. The CityGirl

    @AoOs: Din seddel var lidt bedre end min, må jeg sige; du blev ikke udleveret som jeg gjorde ;-)

  3. “Malene kan ikk komme i skole idag da hun har tabt en brosten over foden”

    Legendarisk kontaktbognote fra dengang der var BZ´ere til :)

  4. The CityGirl

    @Morfar: Sejt! Jeg kan vel bare omskrive den til “CG kan ikke komme på arbejde idag pga. brosten” – jeg bor jo på Nørrebro… ;-)

Comments are closed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén