Skal vi hækle om det?

Inden for et døgn har der nu været to skudepisoder (plus det løse) på Nørrebro. Nu skyder de også på uskyldige mennesker, der bare er på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.
Og så stopper legen altså! Jeg skrev ikke under på at bo i en wannabe krigszone for små mænd med store egoer. Jeg skrev under på at bo på Nørrebro, på godt og ondt – og det omfatter ikke skudepisoder i flæng.

Afgør nu bare lortet, og smut ud af byen. Vi vil ikke have jer, ligegyldig hvem af jer der “vinder krigen”. Hvis I skal skyde, så gør det langt væk fra os andre. Hvis I vil afgøre det på en anden måde, så hjælper vi gerne.
Bagekonkurrence, hæklekonkurrence, svømmekonkurrence, cyklekonkurrence, spisekonkurrence – hvad som helst der ikke indbefatter mord eller mordforsøg.

Det er simpelthen så respektløst det I har gang, og samtidig så primitivt. At lege gangstere i 2009 går bare ikke. Vi skriver ikke 1929 Chicago.

Jeg er fløjtende ligeglad med hvad det handler om. Hvis I vil blive i byen, så bliv klippet og få et arbejde (eller forhold jer bare i ro!) – hvis I vil lege gangstere så smut et sted hen hvor I ikke generer os andre!

Fra samme skuffe:

  • Skal – skal ikke?
  • Skal jeg klappe det for dig?
  • Når man skal imponere fortiden
  • Skal det lugte brændt?
  • Jeg skal da have et Shell kort!
  • Skriv en kommentar