Bedst som jeg lå på min sofa igår og kom hviledagen ihu, ved kun at have set søndags-tv og nærmest kun bevæget mig hen til computeren for at bestille Just-Eat, tikkede der en sms ind.

Sms’en viste sig at være fra Mr. X som præcist en måned tidligere, havde fået at vide han skulle lade mig være, og ikke længere trække mig ind i det der destruktive cirkus, som åbenbart er det eneste han kan byde på.

Lidt overrasket, lidt forvirret og en del irriteret, sad jeg så og tænkte “Hvad er det præcist du ikke forstod?”, “Hvad er det du har glemt du selv bekræftede at du forstod” og “Har jeg overset noget her?”

Der var kun tre måder jeg kunne tolke den sms:
1. Han kan ikke huske noget som helst, og hans hjerne er ikke-eksisterende
2. Han vil noget mere end det destruktive crap jf. at jeg skrev at jeg intet ville høre fra ham medmindre han ville mere, hvilket man så kunne tage stilling til.
3. Han tænker åbenbart meget lavt om mig, hvis noget overhovedet. Han har ingen respekt for mig og er bare syg i hovedet.

Ifølge aftalen, som faktisk findes sort på hvidt, da det foregik pr. sms, ville man tænke at det var nr. 2 vi er ude i. Men da der egentlig ikke var noget som helst sødt at spore i beskeden, hvilket jeg antager der ville være, hvis man skulle prøve at vinde en pige, blev nr. 2 ret hurtigt udelukket.
Jeg fik bare en snoldet sms, og konkluderede derfor, at vi var ude i en kombination af 1 og 3.

Det efterlod mig med følgende valgmuligheder:
1. Undlade at svare
2. Sende klar og bestemt besked retur, og blive stemplet som sur kælling
3. Svare imødekommende, afvisende, men empatisk

Eftersom jeg i tidens løb har prøvet både 1 og 2 adskillige gange med ham uden nogen større succes, kastede jeg mig ud i en 3er, som faldt helt til jorden, da han svarede noget med at det var uretfærdigt, og fik sat sig selv i en sølle offer-rolle. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare, og undlod derfor.

Jeg kan virkelig ikke forstå, hvorfor han ikke kan lade mig være. Det er jo faktisk nærmest 117 gang jeg har vendt ham ryggen og han er løbet efter mig igen.
Jeg kan ikke lade være med at tænke, at i og med han ikke kan lade mig være, så vil han vel noget, som han formentlig bilder sig selv ind at han ikke vil – og det må han da også godt ligge og rode med, så længe han blander mig uden om!
Jeg har en idé om at hvis han overhovedet vil noget (hvilket sikkert er fuldstændig fordrejet og forplumret inde i det der skulle være hjerne), så tør han ikke sige det, fordi han tror at jeg så slår kløerne fuldstændig i ham og hans liv dermed vil være slut.

Et rimelig usandsynligt scenarie, i hvert fald hvis jeg skal være på rollelisten.
Faktum er, at vi nu on/off har vadet rundt om en efterhånden lunken grød i 2,5 år, og det er jo derfor jeg ikke gad mere, og meldte kulør. Så hvis man vil være med i spillet, så må man vel som minimum melde det samme ud, eller byde over?
Jeg vil bare have noget mere anstændigt, helst med George Clooney eller Johnny Depp, men er åben overfor andre forslag.

George og Johnny har helt klart flest på pro-siden. Mr. X’s con-side vokser bare proportionalt med tiden der går. Og nu kan jeg så tilføje en nyt punkt: “Manglende hjerne; tingene skal klappes for ham, og det vil stadig være uvist om han forstår det.”

Fra samme skuffe:

Kan du sige smerte, eller skal jeg klappe det for dig?

Kan du sige lose-lose, eller skal jeg klappe det for dig?

Skal – skal ikke?

Når man skal imponere fortiden

Hvorfor man ikke skal diskutere med idiotiske mænd