The CityGirl

'Always be yourself. Unless you can be a Unicorn. Then always be a Unicorn.'

Pierre, 32 år, pilot

Efter at have sagt de højere kaster imod igår, tog jeg op for at træne. Egentlig var min krop stadig i undtagelsestilstand, mestendels mine inderlår, pga. møgmaskine jeg overvurderede mig selv på sidst. Og egentlig tænkte jeg, at jeg først ville træne idag, så kroppen havde en ærlig chance for at følge med træningsvanviddet.

Men jeg var pissesur. Så få minutter efter at have sendt mail afsted til Romantikeren med ordlyden:
“Succesen fra sidste uge kan bestemt godt gentages… Dog tror jeg ikke jeg kommer op og træne i dag – med mindre jeg får en hjerneblødning senere, hvilket selvfølgelig aldrig kan udelukkes!”

sendte jeg ny mail med ordlyden:
“Hjerneblødning allerede indtruffet. Jeg tager op og træner idag. Er møgtræt af børnefamilier og deres ikke-evne til at gå på kompromis. Jeg er jo bare single. Jeg har selvfølgelig ikke noget liv. Selvfølgelig kan jeg da godt gøre tingene når det passer jer. Opfinder sgu snart en kæreste for at blive opgraderet bare en lille smule i systemet…”

Så jeg trænede intenst, og roede hurtigere og længere, løftede flere kilo end normalt, pressede mere, skubbede mere, tog flere sæt og svedte mere – mens jeg tænkte på min nye kæreste. Altså den imaginære, for hvorfor ikke?
De fleste jeg kender har præsteret at have lange faste forhold uden at møde nogen svigerforældre før meget sent i forløbet. Teoretisk set kunne vedkommende jo være imaginær, og det er vel de nemmeste kærester at have med at gøre.

Overfor de højere kaster skal han vel bare have navn, alder og profession:
Pierre, 32, pilot.

– “Nej, jeg kan ikke i aften; Pierre og jeg skal have parmiddag med nogen af hans pilotvenner der er på besøg fra Paris til en meget vigtig pilotkonference”

– “Nej, jeg kan ikke i næste uge; Pierre og jeg er i Rom. Ja, det var ikke planlagt, men du ved hvordan Pierre er!”

– “Nytår, siger du? Jeg tror ikke vi er i landet. Vi overvejer at tage til Barbados, men hvis vi ikke tager afsted skal vi da helt sikkert holde nytår sammen. Hvordan går det med Petrea og trampolinspring? Og har I fået malet gæsteværelset?”

–  “Børnefødselsdag til næste år? Jeg tror Pierre og jeg har andre planer den weekend…”

– “Jeg skulle hilse mange gange for Pierre. Han ville virkelig gerne have været her, og møde jer allesammen, men han blev kaldt på arbejde til en meget vigtig flyvning!”

Previous

Den Kasteløse

Next

Nothing gets to you! Staying fresh, staying cool!

6 Comments

  1. Pierre har meldt sig frivilligt til at være brandflyverpilot ved Athen, ja altså godt nok har han fri den her uge, men han ville så gerne hjælpe. :D

  2. ak hvor jeg kender det :) hvis man ikke har replikeret sig selv, så har man ingen stemmeret… fordi.. man er jo kun single!
    .
    Min mor var meget trist/skuffet over sønnen, da hun pludseligt en dag (samme dag) havde fået arrangeret begge søstre med afkom og mand/ny kæreste kunne komme til spisning. Så hun ringede lige til mig og sagde at hvad tid det var og de glædede sig…
    .
    jamen jeg kan desværre ikke! hvorfor? fordi jeg 1. skal spise med nogle venner og 2. vist nok har en løs date på en cafe senere som jeg håber bliver til noget…2 fik hun ikke at vide, for så skulle jeg jo slæbe en ny svigerdatter med hjem søndag.
    .
    Men det var virkeligt ikke en undskyldning.. jeg var jo bare mig…
    .
    ARGH!
    .
    eller min søster som jeg arbejder med, jeg vil super gerne have dem til spisning.. men de spiser senest kl 18:30. jeg spiser tidligst kl 19. og eftersom jeg ser hende alle hverdage i ugen, har hverken hun eller jeg lyst til at bruge en weekend på at mødes. Det er virkeligt svært at administer dem med børn!
    .
    den eneste hævn man kan få er når man nævner at man lige spontant torsdag skal til noget fabelagtigt champagne arrangement i fælledparken, fulgt af lidt live musik på en cafe og så selvfølgelig mødes til brunch fredag morgen, så man møder lidt senere. Men nu var muligheden der jo lige for det og det og så ville det være synd at misse den.. Tag den planlægningsmonstre, der skal være hjemme kl 16 for at hente børn!
    .
    opretter du et bureau for håndtering af falske kærester? så vi kan give deres telefonnr ud og den slags “du har ringet til Pierres tlf, jeg er desværre i (indsæt land) med CG lige nu, men vi ses om 14 dage” så kan vi bare viderestille familien dertil?

  3. The CityGirl

    @Morfar: Ja, for Pierre han er bare godheden selv! ;-)

    @TÅrnet: Champagne-hævn er virkelig de bedste; det der er dem der slår dem hårdest ;-)

    God idé med bureau! Måske jeg endda kunne tjene penge på det; så kan man købe abonnement, og så sørger vi for telefon og fb-profiler og alt det der, så det virker troværdigt :-)

  4. Jeg vil gerne tegne abonnement. Må jeg selv designe ham?

  5. The CityGirl

    @Dines: Yeps! Du må få ham lige som du vil have ham! Men husk, at det skal være realistisk ;-)

  6. *host pebermøer host*

Comments are closed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén