Tilbage til den virkelige verden. Nu er det slut med sand mellem tæerne, græs i skoene og generel nærkontakt med natur. Nu skal man lige pludselig finde ud af at have rigtige sko på, og sådan hele dagen. Nu stikker man ikke bare lige i det nærmeste fordi man bare skal fra a til b og smider dem igen når man er nået frem.
Nu skal det jo se rigtigt ud, ligesom tøjet, der skal være rigtigt og ikke bare midlertidigt dække over bikinien, mens man går fra a til b og smider det igen.
Og hvorfor er det, at spørgsmålet “Hvor længe har du så ferie?” altid kommer på ens sidste feriedag, så man helt skumlende og snerrende kan svare “Indtil nu! Jeg er tilbage på pinden mandag….”. Hvorfor stiller folk aldrig spørgsmålet på den første feriedag, så man stolt, som en cykelrytter på Alpe d’Huez, kan svare “Hele to uger!”
Ikke flere afklippede shorts, nøgen-toppe, hotpants. Ikke mere strandhår der skifter form for hver gang det har været i saltvand, og som altid kan reddes med et par solbriller.
Nu skal man faktisk forsøge at ligne en der har lidt tjek på tingene, og ikke en sætter sit ur efter pre-dinner drinks’ne – måske endda være sådan en der faktisk kan finde ud af at grille en kylling.
Sådan en med en opdateret filofax, en der ikke løber tør for toiletpapir, shampoo, diverse produkter til håret og mad i køleskabet.
For når man i den virkelige verden formår at løbe tør for det hele på samme tid, kan det tit udløse et sammenbrud, specielt hvis det sker på en mandag – modsat når man har ferie; så er det hele bare lidt mere laissez faire og com si com sa.
Fandme godt man smutter til Paris snart, så den virkelige verden ikke kommer til at klistre sig helt fast!
Hov hov, jeg spurgte dig faktisk på din første feriedag. :o)
@Ulrik: Sorry, det havde jeg lige glemt :-)