Jeg bliver nødt til at erkende, at jeg har gang i et misbrug – måske bliver jeg nødt til at gå på afvænning, måske endda på en klinik.

Det er gået op for mig at jeg er utrolig glad for ærter; man kan faktisk sige, at jeg har et lettere (…) narkotisk forhold til denne grøntsag. Således må jeg konstatere, at når jeg bliver stillet overfor en pose friske ærter med sætningen “Bare tag!” så går der ikke lang tid før posen er tom og jeg undskyldende mumler “Kom lige til at spise dem allesammen…”
Ligesom man heller ikke kan sætte mig til at bælge ærter til middagen; der vil ganske enkelt ikke være nok tilbage når jeg modvilligt afgiver skålen til kokken.

Jeg kan ikke bare spise et par ærter og så er det det – lidt det samme som at der ikke er noget der hedder “en enkelt øl”. Det er alt eller intet, og når jeg tænker efter, så har jeg da også altid en eller anden form for de grønne kugler i køkkenet; rigtige friske ærter om sommeren (i store mængder!), snackærter i køleskabet det meste af året, og hvis alt går galt er der for det meste en pose sukkerærter i fryseren.

Rå ærter, kogte ærter, dampede ærter – you name it og jeg spiser det!

Jeg tror ikke man kan spise for mange ærter, men på den anden side bryder jeg mig heller ikke om at leve mit liv efter ærter. Men hvis jeg skifter ærter ud med noget andet, vil jeg sikkert blive skyld i nogle ærte-producenters konkurs, og det har jeg jo heller ikke lyst til at have siddende på mig – selvfølgelig medmindre de putter narko i dem, for det vil ikke være fair overfor svage ærte-sjæle.

Er der nogen der har tjekket op på ærte-producenterne? Om der bliver dyrket opium på samme mark eller andet godt?

Fra samme skuffe:

Har du anoreksi?

Remoulade-frit område, tak!

U/25

Held og lykke med din fattigdom!

Småsulten? Snup en Snickers…