Den lille røde fik kamp til stregen da den skulle køre hjem fra sommerlandet. Fyldt op med piger og mere bagage end vi havde brug for, lignede vi en familie der skulle på dejlig bilferie til Gardasøen – med poser og tasker alle vegne og dårligt udsyn.

Det gik, og efter at have afleveret pigerne rundt omkring i København kom jeg endelig hjem.

Efter at have slæbt al bagage op står jeg ude i gangen og kigger skeptisk på mit hfi relæ.
- Vær sød ikke at springe i luften, beder jeg indtrængende.
Så stopper de mærkelige lyde og jeg ånder lettet op.
To minutter senere siger det endnu mere mystisk og jeg beder indtrængende om at det ikke skal brænde sammen, som det lyder som om det gør.

Der er ingen kære mor og strømmen ryger. Jeg kan ikke magte det og ved vitterligt ikke hvordan man skifter en sikring i det, for de er aldrig sprunget før – og så ligner det ikke noget jeg har set før.

Jeg ringer træt til min mor og mens vi taler får jeg faktisk åbnet lortet op. Man skulle åbenbart bare bruge ekstrem vold!
Jeg får taget mig sammen til at gå på gaden og allerede i anden kiosk hos den sure kineser var der gevinst!

Jeg køber to pakker og sværger at jeg aldrig vil mangle sikringer.
Humøret stiger lidt og jeg napper en lille boks Paradis is med hjem.
Jeg kommer hjem, skifter sikringer, konstaterer at det ingen forskel gør. Ser træt på en halv liter is og en fryser uden strøm.

Jeg magter ligesom ikke rigtig det her. Tror bare jeg spiser isen og går i seng -for man kan jo heller ikke se tv eller lege med computer når der ikke er noget strøm.
Jeg har en iPhone med batteri og ellers er alt bare dødt her på matriklen.

Fra samme skuffe:

Retardo OL