Lille spejl på væggen der
- Det er da fordi du er lækker!, sagde han.
Jeg havde lige brugt et par minutter på noget navlepilleri og siddet og snakket med mig selv om, hvorfor de her mænd er efter mig, og hvor lidt jeg egentlig kunne forstå det, mens min ven sad på den anden side af skærmen og ryddede op i sine egne ynkelige handlinger.
Og så sad jeg og tænkte lidt over, om jeg virkelig ser godt ud. Jeg har ikke rigtig overvejet det, og egentlig ikke rigtig gået op i det.
Selvfølgelig har jeg i svage øjeblikke sammenlignet mig selv med veninder, men grundlæggende haft den indstilling, at jeg ser ud som jeg gør, og det må jeg så bare arbejde med – uanset om det er smukt eller grimt.
Det er ikke ensbetydende med, at jeg ikke har en mening om mit udseende; jeg synes bestemt jeg ser bedst ud med lidt mascara på vipperne, fordi jeg ellers kan forveksles med en sygdomsramt. Selvfølgelig har jeg mine idéer om størrelsen på mine bryster, og vil da ikke sige nej tak til lidt mere, selvom jeg nu har forliget mig med størrelsen.
Jeg har konstant komplekser over mine fødder, som jeg synes er noget af det grimmeste der findes, og uddeler rundhåndet forbandelser over mine brede lægge og ditto fødder som besværliggør skokøb. Det er fuldstændig ligegyldigt at min mor evig og altid fortæller mig at andefødder er sunde fødder; for mig er de bare grimme og besværlige!
Jeg er min egen værste kritiker hvad angår tøj: Hvis det ikke klæder mig, så tager jeg det ikke på, lige gyldig hvor trendy det er – og ville ønske andre havde den samme fornødne selvkritik..
Som kvinde har jeg selvfølgelig også mine fikse idéer om tingenes tilstand, og seneste kritikpunkt er, at jeg synes at mit hoved er for lille, hvilket faktisk gøre, at det er lidt problematisk at være Nice-fed, og så harmonerer det heller ikke så godt med store solbriller. Heldigvis har jeg fundet et par Chanel solbriller hvor det lige kan gå (knap og nap!), og det med Nice-fed skider jeg bare højt og flot på.
Jeg er typen der tror jeg har et eller andet siddende i ansigtet eller glemt at lukke lynlåsen i bukserne, hvis der er folk der kigger efter mig på gaden. Det slår mig aldrig som det første, at de måske synes jeg ser godt ud – men nu tror jeg måske, at jeg ser bedre ud end jeg selv render rundt og tror. Det ville jo også give meget god mening med de der mænd; og min ven plejer jo for det meste at have ret.
Men det kan jo være så inderligt ligegyldigt om jeg ser godt ud eller ej, og måske er jeg bare blevet indbildsk.
Fra samme skuffe: