The CityGirl

'Always be yourself. Unless you can be a Unicorn. Then always be a Unicorn.'

Dengang vi var unge

Igår var der Reunion part II for den hårde kerne. Det havde jo været sådan en succes sidst, at det var helt naturligt at gentage det.
Denne gang lagde jeg lejlighed til, og selvom der inden var kommet ytringer som “Jeg kigger lige forbi, men bliver altså ikke til sådan noget kl. 4 om morgenen druk” og “Jeg går nok tidligt fordi jeg har et tidligt fly imorgen”, blev alle hængende og jeg kom i seng et sted mellem halv fem og fem.

I dagens anledning var der en der havde fundet det gamle klassebillede frem, og denne gang var vi lidt bedre til at huske navne. Værre blev det, da vi skulle prøve at spå om hvad de lavede idag; stort set alle blev dømt til at sidde i forstæderne med et par børn, en kedelig ægtefælle og et dårligt kontorjob – lige pånær Tariq, men han var også lækker.
For det var selvfølgelig kun os der lavede fantastiske ting i vores liv!

Efter domsafsigelsen blev det tid til en omgang TP, og selvom jeg var på hold med Biologen, som proklamerede at hun kunne alle de grønne, for derefter at fejle på stort set alle de grønne og lidt glemme hvilket hold hun var på, så hun hjalp modstanderne, vandt vi alligevel stort.
Taberholdet ønskede derefter en revanche i Tegn & Gæt, som vi gav dem og tævede dem. De påstod at vi distraherede for meget når det var deres tur, hvilket selvfølgelig bare var en dårlig undskyldning. Vi kan jo ikke gøre for at de ikke kan koncentrere sig bare fordi vi sidder og tager billeder af mine bryster, mens de skal tegne.

Kl. 10 vågnede jeg ved lyden af råbende børn i min gård. Ikke bare den der almindelige børne-larm men decideret råben. Min krop gjorde for ondt til at jeg kunne åbne vinduet og kaster eder og forbandelser efter dem, så jeg lå stille i min seng og led.
Efter nogle timer var de færdige med at råbe, og jeg faldt helt i søvn igen.

Da jeg vågnede igen lå der en sms fra The Cutting Ede Girl: “Av mit hoved”. Jeg sendte “Av min krop” tilbage.
Vi mødes på Vesterbro kl. 18, nægter at lade alkohol sætte en stopper for vores planer og vil forsøge at holde den ungdommelige fane højt.

Previous

Shhhh!

Next

Jazz Hands! Happy Feet! – og en ananas…

1 Comment

  1. Hurra for fanen!

Comments are closed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén