Jeg er så meget altan-typen!

- Nå, nu skrider jeg ud i det gode vejr! sagde jeg til mine kolleger.
De syntes alle det var en god idé, og jeg lukkede computeren ned, som alligevel var crashet alt for mange gange idag, og gik ud for at finde min cykel, som heldigvis stadig stod, hvor jeg havde stillet den fredag aften.

På vej hjem tænkte jeg så på det der med at være ude i det gode vejr. Jeg kunne selvfølgelig sætte mig på en cafe og betale kassen for at drikke en kaffe, men det orkede jeg ikke helt. Jeg kunne selvfølgelig sætte mig ned i min gård, men velvidende at der altid er for mange skrigende børn på dette tidspunkt, var det ligesom også dømt ude.

Og så er vi tilbage til der hvor vi altid ender: Jeg mangler en altan! Jeg er så meget altan typen, som skal have et lille bord hvor jeg kan have det essentielle stående. Måske også en altankasse eller to. Men grundlæggende bare en altan!

Men vi ved jo allesammen at de drømme forlængst er skudt ned og begravet af alle de gamle idioter i ejerforeningen – hvor argumentet der lukkede diskussionen var, at huset ville synke. Man kan jo ikke diskutere noget sagligt med dem!

Og hvor boheme-agtigt det end kan se ud, at jeg sidder i min vindueskarm, balancerende med computer, kaffe, slik og smøger, så er det bare ikke det samme som en altan – og så er det bare skide besværligt.

Min næste lejlighed skal have mindst én altan – og gerne have en normalttænkende ejerforening.

5 comments

  1. Ulrik

    Lige det med de skrigende børn ville vel ikke rigtig løse sig med en altan. Men ellers har du jo ret, og så ville du også få plads til en lille parabol til Rai Uno (hvis bare altanen ikke er nordvendt).

    Du ville i øvrigt formentlig sagtens kunne finde en lejlighed med altan. Det med den normalttænkende ejerforening bliver til gengæld straks sværere, tror jeg.

  2. The CityGirl

    @Ulrik: Med en altan vil man være i passende afstand til børnene, så det er tåleligt ;-)
    Og en lille Rai Uno parabol skulle der selvfølgelig også op!