Guds virkelige straf af kvinden
Fordi solen skinner, og fordi jeg skal lære at gå i mine Fabio (fordi jeg er en idiot til at gå i plateau!) fik jeg svinget mig udenfor, til nogle selvopfundne ærender.
Jeg kunne jo passende få afleveret de tomme dåser og lige købe 2 bananer og en kvart fløde i Fakta. Og mens jeg stod og lignede en million i mine Fabio (det går virkelig godt, så længe jeg står stille!), og med mine nye diva solbriller i håret, afleverede jeg flaskebonen og troede den ged var barberet. Flaskebonen var på 50 øre under beløbet på varerne, og så føler man så ikke særlig tjekket når man er nødt til at tage 50 øre på kortet.
Videre til Nørrebros Teater og hente de billetter som jeg i lange tider har lovet Romantikeren at hente – det gik også smertefrit, hvis man ser bort fra alle de gode (og unødvendige!) råd om billetkøb damen med overskægget bag kassen lige skulle give mig med på vejen.
Mens jeg gik ud derfra og tog diva solbrillerne på, tænkte jeg lidt over det med kvinder og overskæg. Jeg ved godt, at nogle bare er uheldige, at nogle bliver uheldige pga. hormoner og at nogle bare bliver uheldige med alderen.
Men uanset hvilken uheldighedskategori man falder i, hvorfor gør man så ikke noget ved det? Jeg mener, hvis jeg skulle begynde at få skæg-vækst, ville jeg da helt klart gøre noget ved det, og ikke have trang til at lave femi-statements om at være naturlig og alt sådan noget…
Jeg overlod skæg-damen til sig selv, og gik videre i mine Fabio, og det begyndte virkelig også at blive bedre med at gå i dem, så jeg nappede et par butikker på vejen inden jeg satte kursen hjemad. På Fælledvej blev jeg stoppet af en mand med kamera. Han ville tage et billede af mig til sin blog, hvilket han fik lov til – så et eller andet havde jeg vel gjort rigtig inden jeg gik ud af døren!
Derefter syntes jeg det var okay at fejre det lidt med lidt god coffee-to-go og en chokolade croissant. Efter at have indtaget chokolade croissant på en nærmest narko-agtig måde, kunne jeg fastslå, at Guds virkelige straf af kvinden faktisk er chokolade croissanter.
Det er ikke at findes fantastiske sko, som kan være svære at gå i, det er ikke at blive uheldig og få overskæg eller for den sags skyld det tilbagevendende kvindelige intermezzo vi kvinder bakser med – alle disse ting findes der løsninger på.
Men når man kommer til at tænke på en chokolade croissant, så kan man ikke gøre andet end at købe og spise dem. Og når man har spist en, har man bare lyst til en til. Dét er Guds virkelige straf af kvinden.
Fra samme skuffe:
Hmm jeg har altid troet at Guds straf til kvinder var at der ALTID er en der er kønnere end en selv tilstede?
@Morfar: Næ, det skulle jeg da ikke mene… Det har jeg aldrig oplevet :-D
Jow du har! ;o)