The CityGirl

'Always be yourself. Unless you can be a Unicorn. Then always be a Unicorn.'

Mirabile Dictu

Jeg vågnede op med sådan en helt fredfyldt fornemmelse i kroppen i formiddags.
Nattens drøm sad åbenbart så godt fast, at den var blevet til virkelighed for mig: Jeg var kommet ind på den der uddannelse, kærlighedslivet var faldet på plads, mine krøller var blevet frisket op hos frisøren og jeg havde ferie.

Eftersom jeg godt kunne mærke, at der var noget der ikke helt stemte, tænkte jeg mig om en ekstra gang, og så gik det op for mig at det var søndag, at jeg skulle have skrevet ansøgning færdig og sendt den idag, at mit kærlighedsliv stadigvæk ikke giver mening, at jeg ikke engang har en tid hos frisøren til krøllerne og at ferien først er i næste uge igen.

Så jeg stod op og gik igang med dagens dont, hvilket også gik meget godt indtil min verden næsten brød sammen, da jeg fandt ud af at jeg ikke havde mere Ben&Jerrys i fryseren – eller noget andet slik i huset, for den sags skyld.
Det endte med at jeg måtte arbejde mig igennem dagens opgaver ved hjælp af sunde ting, som smoothies, økologisk kaffe og groft rugbrød – jeg er ikke sikker på at resultatet er blevet så optimalt, som det ville have været med sukker.

Men vi er færdige med dagens opgaver, imorgen ringer vi til frisøren og bestiller tid, kærlighedslivet må køre sit eget løb, vejrudsigten ser faktisk stilet-venlig for nogle af dagene i næste uge, og så er der jo kun en uge til lidt ferie!

Previous

Gik vi ikke i klasse med en der hed Mohammed?!

Next

Jeg lægger mig lige i nonne-stilling

7 Comments

  1. Tillykke med at I blev færdige med opgaver, og med beslutning om at få bestilt tid til krøllerne, mv.

  2. Regn imorgen siger ham der reservVoldborg.

  3. Ulrik

    Det lyder som om, dine drømme er blevet bedre. :)

  4. Er det ikke for koldt til stiletter?

  5. The CityGirl

    @Leoparddrengen: Takker!

    @Morfar: Ja, men tirsdag skulle se fin ud ;-)

    @Ulrik: Ja, det har du ret i, selvom jeg følte mig lidt røvrendt da virkeligheden ramte :-)

    @Anna: Nej da, så længe vi balancerer på 4-5 grader er alt rigeligt! Man må jo lide for skønheden, eller noget… ;-)

  6. . . . eww, det var sku da en frygtelig drøm!

    ferie!!!

    hva’ faen er DET nu for noget træls noget!!

  7. The CityGirl

    @pedrsn: I know! Totalt angst-fremkaldende….!
    ;-)

Comments are closed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén