The CityGirl

'Always be yourself. Unless you can be a Unicorn. Then always be a Unicorn.'

Man skal ikke kaste perler for svin

Jeg ved godt at jeg selv inviterede ham over – altså efter et større pres og tusind sms’er fra hans side.
Jeg havde sådan set også en skjult agenda, i den forstand, at jeg tænkte, at der måske kunne komme en forklaring, begrundelse, undskyldning, nogle ord – kald det hvad I vil – for hvorfor der for nogle måneder siden skulle komme så grimme ord og beskyldninger fra hans side, og hvor han gjorde det meget klart, at han intet ville have at gøre med mig. Og hvorfor det efterfølgende skulle være et cirkus af opmærksomhedssøgning, til tider nærmest psykisk terror og generelt ting jeg ikke havde brug for.

I et anfald af en form for overskud skrev jeg til sidst at han var velkommen til at kigge forbi, og det det var næsten sødt, da han huskede en gammel intern joke om kiwi, og spurgte om jeg skulle have nogen med. Og da jeg svarede, at jeg ikke sagde nej tak til frosne jordbær, og han så havde købt en pose med, var det også næsten sødt.
At se ham sidde i min sofa, og agere på næsten samme måde som den allerførste gang han sad der, var både lidt morsomt og næsten også lidt sødt.

Men da det kom til stykket vidste jeg ikke helt hvad jeg skulle gøre ved det.
Jeg kunne ikke få mig selv til at spørge ham om de ting – jeg syntes vel at han selv burde bringe det på bane, når nu det var ham der havde haft behovet for at opføre sig så grimt, og efterfølgende så mærkeligt. Han sagde bare ikke noget.

Og alle de ting jeg havde sagt til Nordvest-Pigen sidst, hvor hun havde givet sig i kast med at analysere på ham, faldt til jorden. Hele det scenarie jeg havde fremsat og virkelig også tænkt, at det var det jeg ville gøre, hvis jeg skulle komme i den situation, som jeg kom i igår, skete bare ikke. Jeg låste ligesom bare, og kunne hverken sige det jeg ville, eller gøre det jeg ville.

Så kan man sidde dagen efter og sige til sig selv “Det var virkelig dumt gjort det der! Du burde virkelig være blevet klogere!”. Men det var jeg ikke.

Previous

Finanskrisen er jo international…

Next

Dagens bjørne-angreb

6 Comments

  1. Well, shit happens. Måske lærer du det med tiden; man skal passe på med det der overskud. (Det er også Rai Uno & Fleggaards skyld!)

  2. åh ja, de svin kan finde deres egne perler!

  3. The CityGirl

    @Leoparddrengen: Tror du har ret – tror dog mest det er Fleggaards skyld; Rai Uno gør jo ikke noget ondt…

    @pedrsn: Det vil så gøre mig til perlen? ;-)

  4. Ulrik

    Så er der vel ikke andet at gøre end at håbe, at du NU er blevet klogere. :/
     
    (Hvis jeg altså forstår den rigtigt).

  5. ja, lidt perle er man vel altid -men det way bedre, end at være en so :@

    men hvordan kan det være, at man altid låser fast, og aldrig kommer ud med hele den der smøre, som man har øvet sig SÅ meget på!

    Det jo bare for tåbeligt, altså! ;D

  6. The CityGirl

    @Ulrik: Ja, man må vel bare håbe på det bedste!

    @pedrsn: Det er meget tåbeligt, og jeg ved det ikke – skal man virkelig lave en power point præsentation for at få lortet præsenteret?!

Comments are closed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén