The CityGirl

'Always be yourself. Unless you can be a Unicorn. Then always be a Unicorn.'

Helt ansvarsfri søvn

Jeg har heldigvis fundet ud af, at det ikke er min skyld. Jeg er ikke selv ansvarlig for, at min søvnmønster er så mærkeligt og faktisk nærmest ikke-eksisterende.

Efter en kort samtale med mine forældre, som bekymret spurgte til om jeg fik sovet, hvortil jeg som sædvanlig kunne svare, at det gjorde jeg det ikke så meget i, kom det frem, at de er skyld i mit fucked up søvn mønster.

Det viser sig, at da jeg var lille sørgede de ikke for at jeg kom i seng i ordentlig tid. De opgav hurtigt at få mig i seng i ordentlig tid, fordi jeg altid lige skulle noget, havde for mange svinkeærender, bare ikke ville i seng – og vel fordi jeg nærmest fra fødslen har været ekstremt b-menneske.
Og fordi jeg var den yngste, kom min sengetid til at ligge meget op ad min søster og brors, vel fordi det bare var nemmere.

Dermed er mine forældre ansvarlige for, at have ødelagt den søvnbalance og det søvnmønster, som jeg burde have oparbejdet og tillært på nuværende tidspunkt.
I stedet er jeg i en alder af 28 år, stadig som en 5 årig, når jeg skal i seng. Jeg skal altid lige noget inden jeg skal i seng, der er altid noget der er uhyre vigtigt at ordne inden jeg skal i seng, og gud forbyde at jeg ligger under min dyne før midnat! Og følelsen af at være udhvilet er en by i Rusland, som kan tælles på én hånd…

En hurtig hovedregning giver, at mine forældre er skyld i mindst 20 års søvn-underskud, og spørgsmålet er nu, om jeg kan sagsøge dem?
Jeg er jo ansvarsfri, og har kun handlet i god tro, da de jo ikke har sørget for at lægge dette element ind i min opdragelse.
Det har nok ikke været ond tro fra deres side, men erfaring fra de tidligere børn og generel ansvarlighed fra deres side bør vel trække ned for dem, og styrke min sag?

Og jeg tænker, at sådan en erstatningssum, for 20 års søvn-underskud vil klæde min bankkonto godt!

Previous

Hvem har taget min hjerne?

Next

Finanskrise, go home!

8 Comments

  1. Jo, men du risikerer jo at de laver et modkrav på al den ekstra tid du har været vågen, og alt det du har fået ud af den tid – og så kan det først blive rigtigt uhyggeligt.
    .
    Har iøvrigt også stort set hele mit liv haft det på samme måde. Mener engang jeg fandt ud af min naturlige rytme var et døgn på 26-27 timer, så hvis jeg fik lov ville jeg være et par timer længere vågen hver nat/dag. Men det er skiftet noget efter børn.

  2. The CityGirl

    @Leoparddrengen: Forældre laver ikke modkrav – der skal jo bare elske og støtte en i alt hvad man gør!

  3. Sov på det :)

  4. Ulrik

    Hvad er så forklaringen i mit tilfælde? Som jeg husker det, slap jeg ikke for at blive lagt i seng, selv om jeg slet ikke var klar til det endnu. Og alligevel er jeg lige som dig på det område nu.

    Hvordan ved man i grunden, om en by i Rusland kan tælles på én hånd?

  5. @Ulrik:
    Hvad angår det første ved jeg det ikke. Men du kan vel også ligesågodt lægge sag an mod dine forældre?
    Hvad angår det andet: spørg Potemkin.

  6. The CityGirl

    @Morfar: Nu har jeg sovet på det, og jeg synes stadig det er en god idé. Må jeg så godt?

    @Ulrik: Hmm… godt spørgsmål… Det er garanteret dine forældres skyld på en eller anden måde! Alt kan jo føres tilbage til dem og barndommen og sådan….. Kan du ikke prøve at gå dem lidt på klingen og stille nogle spørgsmål?
    Om ikke andet så kan du vel sagsøge dig for at give dig generne? ;-)

    By i Rusland: Er det ikke bare sådan noget man ved, ligesom man ved at egern nærmer sig deres mål sidelæns?

  7. Ulrik

    Jeg tror i al fald ikke, at mine forældre påtager sig skylden frivilligt. Og en sag om generne kunne de nok vinde på at have været i god tro (det er jo ikke USA, det her).

    Jeg vidste ikke, hvordan man ved om en by i Rusland kan tælles på én hånd. Så hvis du mener, at man bare ved sådan noget, så er vi nok ude i noget med kvindelig intuition, tror jeg.

  8. The CityGirl

    @Ulrik: Vi kan jo bare anlægge sagerne i USA – bare finde den rette stat med den bedste, vanvittige lovgivning, og så skulle den ged være barberet!

    Og jeg tror ikke det er kvindelig intuition.. måske er det bare min krøllede hjerne?

Comments are closed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén