Stiletter vs. Flyverdragt
Jeg kan virkelig godt lide sne. Jeg elsker den måde byen ligesom bare bliver blød og indpakket på, for ikke at tale om den effekt det har på lyset.
Men når man er kommet ud over flyverdragt-alderen, bliver sne meget hurtigt til en forhindring frem for en nydelse.
Idag er første gang i mange dage, hvor jeg har kunne kvitte vinterstøvlerne. Jeg kan godt lide mine vinterstøvler, men det huer mig ikke, når jeg skal have de samme sko eller støvler på i flere dage i træk (og slet ikke uger!). Normalt vil jeg helst have et nyt par på hver dag, men sne er bare ikke kompatibelt med hverken stiletter eller røde støvler.
Så idag kunne jeg endelig stikke i de røde støvler, og træde ud i en sne-fri by, og for en gangs skyld fremstå en smule voksen.
For sne har det også med at, ufrivilligt, frem-elske et barnligt gen, som jeg åbenbart ikke har fået manet til jorden. Det gen, som andre udvikler til en voksen udgave, så de godt kan agere i en snefyldt verden, uden automatisk at blive smurt ind i det.
Mens alle andre behersker evnen til at agere normalt i sneen, bliver jeg bare totalt smurt ind i det.
Eksempelvis har jeg i løbet af vintervejret, tre gange skulle grave min bil fri for sne.
Når andre gør det, ser det næsten elegant ud, og jeg synes altså også at jeg gør det samme som de gør. Alligevel ender det med at jeg skal af-sne mig selv bagefter inden jeg sætter mig ind i bilen, hvor imod de andre måske bare får et par enkelte snefnug på frakken.
Jeg ligner en halv snemand, og det begynder at blive lidt pinligt.
Så selvom jeg elsker sneen, må jeg nok indrømme, at jeg er lidt glad for at den er væk nu, så jeg kan have de røde støvler på, undgå at komme i karambolage med sne og dermed fremstå relativ voksen (og normal?).
Fra samme skuffe:
kan man ikke bare tage en taske og et par ekstra sko/støvler/stiletter med udover vinterstøvlerne, når det er koldt?
Så kan man både være fornuftigt klædt på udenfor og lidt chick indenfor?
Akke ja. Den kan misforståes.
“udover vinterstøvlerne” betyder som et ekstra sæt – IKKE som om de skal mases på udover vinterstøvlerne. Nå!
@Allan Schmidt: Jo, måske… Men så ville jeg automatisk ryge direkte ind i segment jeg ikke ønsker at være en del af….
Det tøj og sko jeg tager på om morgenen skal bare virke hele dagen – både ude og inde!
Jeg ender også med at fylde mig selv OG forsædet med sne… må være en sygdom…
Der er en let løsning på det problem – drop bilen :)
@Morfar: Ved ikke om jeg skal være glad eller ked af det over jeg ikke er den eneste… ;-)
@Leoparddrengen: Not an option! Så hellere lidt sne..
Tænk på, at når bilen er begravet i sne, så kan parkeringsvagterne jo ikke se, at den er der. :)
@Ulrik: Haha! Ja, jeg må indrømme, at jeg har tænkt på, at der jo ikke kan havne parkeringsbøder i forruden når den er dækket af sne ;-)
Men hey! Læg lige mærke til at jeg ingen bøder har fået i år! (endnu…)
Det er da meget godt gået. :) Havde faktisk tænkt på det, men vidste ikke, om det bare skete så ofte, at det ikke længere var værd at skrive om i bloggen……
@Ulrik: Det kunne meget vel være tilfældet, må jeg indrømme… ;-)